Nye regler om pension og selvstændig virksomhed
Fra 1. januar er der mere lempelige regler for selvstændige og deres pensionerede ægtefæller og samlevere.
Senest opdateret: tirsdag 10. december 2024
Den nye regel er, at der ikke længere skelnes mellem, om man er man er aktiv eller passiv i driften af virksomhed.
Det har betydning, når pensionstillægget skal beregnes – både for folkepensionisten med selvstændig virksomhed og dennes ægtefælle eller samlever.
Ændringen gælder også for førtidspensionister og seniorpensionister.
Andre regler for biblioteksafgift
Hvis biblioteksafgiften er en del af dit virksomhedsresultat, så skal denne del oplyses som anden personlig indkomst, fordi biblioteksafgift ikke er AM-bidragspligtig, og dermed ikke arbejdsindkomst.
Spørg socialrådgiveren om pension og selvstændig virksomhed
I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om folkepension, førtidspension og andre sociale spørgsmål.
Først publiceret: tirsdag 10. december 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. december 2024 kl. 14:35