
Kæmpe interesse for arrangementer med kaffe, brød og udlevering af Seniorhåndbogen
På over 60 møder i hele landet udleverer Faglige Seniorer den nye udgave af Seniorhåndbogen. Kom og hør aktuelt oplæg, få kaffe, brød og vind snaps. Se her hvor der er et møde nær dig.
Senest opdateret: torsdag 6. februar 2025
Kom og få seniorhåndbogen, hør et aktuelt oplæg om nye regler og rettigheder og nyd en kop kaffe med brød i samvær med andre seniorer. Og så er der mulighed for at vinde en skøn flaske snaps fra Bornholm.
Sådan lyder tilbuddet ved over 60 møder over hele landet, som Faglige Seniorer arrangerer.
“Det koster kun 50 kroner – og du får Seniorhåndbogen 2025 med. Og interessen er kæmpe stor. Der er allerede udsolgt til mange af arrangementerne,” fortæller direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, der opfordrer interesserede til at tilmelde hurtigst mulig.
Stærkere i seniorlivet
Seniorhåndbogen 2025 indeholder alt om de nyeste regler, satser og råd til alle over 60 år, alt om tillæg, folkepension, efterløn, Tidlig Pension, seniorpension og masser tips til seniorlivet.
Håndbogen er på 120 sider og skrevet i et letforståeligt sprog.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Prisen er 49 kroner plus forsendelse og porto 35,75 kroner i Faglige Seniorers webshop. Men ved deltagelse i møderne bliver Seniorhåndbogen udleveret til deltagerne.
“Faglige Seniorer ønsker at gøre så mange som muligt stærkere i deres seniorliv. Vi oplever en enorm nysgerrighed på at kende sine rettigheder som senior og få viden om nye regler og politiske tiltag på området. Derfor er møderne utroligt vigtige, hvis man som senior ønsker at være helt opdateret,” siger Palle Smed.
Info om seneste regler og snaps
På møderne er der en orientering om de seneste regler og lovgivning på området fra en repræsentant fra Faglige Seniorer.
I en konkurrence på hvert enkelt møde er det også muligt at vinde en flaske snaps fra Bornholm.
Møderne holdes i løbet af februar og marts og de første har allerede fundet sted.
Tilmeld dig her
Her kan du du se oversigt over møder, hvor der udleveres seniorhåndbog. Husk at tilmelding er nødvendig. Pris: 50 kroner.
Køb Seniorhåndbogen 2025
Har du ikke mulighed for at deltage, kan du købe Seniorhåndbogen 2025 her.
Først publiceret: mandag 3. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. februar 2025 kl. 10:39