Bliv digitalt stærkere: Tag et kursus med Faglige Seniorer og VUC
Faglige Seniorer tilbyder lige nu i alt 5 forskellige kurser, der gør dig digitalt stærkere. Deltag gratis.
Senest opdateret: torsdag 14. august 2025
Vil du lære af bruge kunstig intelligens (AI)? Vil du vide mere om, hvordan du bruger din pc, tablet eller computer? Eller vil du dykke dybere ned i alle de muligheder, du har med din mobiltelefon?
Faglige Seniorer og VUC (Voksenuddannelsescenter) tilbyder kurser, hvor du i trygge rammer kan lære at navigere i den digitale verden.
Uanset om du er nybegynder eller ønsker at blive bedre til specifikke digitale løsninger, står dygtige undervisere klar til at hjælpe dig.
Gratis
Faglige Seniorer tilbyder lige nu i alt 5 forskellige kurser. Du kan frit at vælge de kurser, som du finder mest interessant.
Kurserne er gratis
Kurserne foregår i Aalborg, Holstebro, Odense, Randers, Horsens, Aarhus, København, Bornholm, Sønderborg, Middelfart, Fredericia, Helsingør samt Viborg.
Trygt og roligt tempo
Undervisningen hos VUC foregår i et trygt og roligt tempo, hvor der er tid til alle spørgsmål.
Kurset starter med en afklaring af dit nuværende IT-niveau, så vi sikrer, at undervisningen passer til dig.
VUC stiller alt nødvendigt udstyr til rådighed. Så man skal blot medbringe sin smartphone, hvis du vælger et mobilkursus.
5 forskellige kurser
Kurserne er:
- Brug af kunstig intelligens (AI)
- Grundlæggende PC-kursus
- Office Pakken
- It-Sikkerhed
- Mobilkursus
Tilmeld dig her
De første kurser starter i august. Der er åbnet for tilmelding.
For at tilmelde dig kurserne eller få adgang til portalen, skal du oprette en profil. Se her.
Se kursus-oversigt samt tilmelding her.
Først publiceret: mandag 10. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 14. august 2025 kl. 11:20