Ældre kvinde med gråt hår ser eftertænksom ud og hviler hagen på hænderne. Hun sidder indendørs og udtrykker sorg eller bekymring.

Når man mister en nærtstående, følger der ofte en række praktiske og juridiske opgaver – midt i sorgen.

Når nogen dør: Hvad sker der med boet?

Her får du en guide til, hvordan skifteretten håndterer et dødsbo – og hvordan du som senior kan være godt forberedt.

Senest opdateret: fredag 27. juni 2025

Det kan være overvældende at miste en nærtstående og samtidig skulle tage stilling til praktiske og juridiske spørgsmål om dødsboet. Hvad sker der egentlig, når nogen dør? Hvem taler med skifteretten?  

Skifteretten tager over

Når et dødsfald er sket, bliver det som regel anmeldt til kirkekontoret af en bedemand eller en pårørende. Herefter sender kirkekontoret automatisk besked til skifteretten, som inden for 1-3 uger kontakter den person, der er opgivet som kontaktperson for boet.

”Mange bliver overraskede over, hvor hurtigt tingene skal besluttes – og hvor mange valg man som pårørende skal tage. Det kan være en stor lettelse at kende processen på forhånd,” siger advokat Camilla Kirk fra Holst Advokater i Aarhus.

Først betales begravelsen

Inden arven kan fordeles, skal udgifter til begravelse eller bisættelse betales. Disse udgifter går forud for alt andet – også gæld. Hvis boet ikke har midler nok, kan man søge begravelseshjælp fra det offentlige.

Forskellige måder at skifte boet på

Der findes flere skifteformer, afhængig af boets størrelse og arvingernes forhold:

  • Boudlæg: Hvis afdøde kun efterlader sig få værdier, maksimalt kr. 53.000 (2025), når begravelsesudgifterne er betalt, kan den person, der har betalt for begravelsen og ryddet afdødes bolig, få udlagt boet.
    Øvrig gæld skal ikke betales, og et eventuelt overskud tilfalder den, som har stået for betaling af begravelsen og tømning af afdødes bolig.
  • Forenklet privat skifte: Hvis boet er lidt større, men stadig under grænsen for boafgift, kr. 346.000 (2025), og alle arvinger er nært beslægtede, kan man vælge denne enklere skifteform, hvor boet kan afsluttes ved indlevering af åbningsstatus. Der skal derfor ikke udarbejdes boopgørelse, når boet skiftes som et forenklet privat skifte.
  • Privat skifte: Hvis arvingerne er enige og mindst én af dem er solvent, kan de selv stå for boets behandling, herunder udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.
  • Uskiftet bo: Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan denne vælge at udskyde arvefordelingen til sin egen død. Det er muligt at sidde i uskiftet bo, hvis man er gift med hinanden, har livsarvinger og har formuefællesskab. Hvis begge ægtefæller har fuldstændigt særeje i ægteskabet, er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo. Herudover skal man være opmærksom på, at særbørn skal samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Når boet udleveres til uskiftet bo, skal der udarbejdes en formueoversigt som skal sendes til Skifteretten og Skattestyrelsen.
  • Bobestyrerbo: Hvis betingelserne for et privat skifte ikke er opfyldt, f.eks. hvis arvingerne ikke er enige, boets forhold er komplicerede, ingen af arvingerne er solvente, ingen af arvingerne er bosiddende i Danmark, alle arvingerne er mindreårige eller boet er insolvent, udpeger skifteretten en bobestyrer til at varetage boet. Udgifterne til boets behandling udgør en boudgift og kan fratrækkes inden der skal beregnes boafgift. Boet vil også overgå til bobestyrerbehandling, hvis der ikke rettidigt indleveres boopgørelse i et privat skifte eller hvis boet ikke kan afsluttes indenfor fristerne i det private skifte.

 Hvor lang tid tager det?

Et simpelt boudlæg kan afsluttes på få uger.

Andre skifteformer kan tage flere måneder – og op til et år, især hvis der skal sælges bolig eller andre større aktiver.

Gode råd, hvis du står midt i det

”Det kan være en god idé at tage kontakt til skifteretten eller få rådgivning hos en advokat, hvis man er i tvivl. Man behøver ikke stå alene med det,” siger advokat Camilla Kirk. Hun opfordrer også seniorer til at tale med deres nærmeste om ønsker til arv og skifte, mens man stadig kan.

Tjekliste: Når du står med et dødsbo

  • Anmeld dødsfaldet til kirkekontoret
  • Vælg en kontaktperson til skifteretten
  • Betal udgifter til begravelsen, hvis du er sikker på, at der er midler i boet
  • Afgør skifteformen i samråd med de øvrige arvinger og skifteretten
  • Sælg aktiver og inddriv fordringer
  • Betal regninger og gæld i boet, når proklamafristen er udløbet
  • Udarbejd åbningsstatus
  • Udarbejdet boopgørelse og beregn eventuel boafgift
  • Fordel arven
  • Afslut boet hos skifteretten

Først publiceret: tirsdag 24. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 27. juni 2025 kl. 11:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.