Kantarel eller katastrofe: Kend forskel før svampejagten går ind
For mange er svampejagt både sjovt og spændende, men det er en farlig leg, hvis man ikke ved, hvad man laver.
Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025
Efterår er lig med svampe, og Danmark har masser af gode, spiselige af slagsen.
Særligt omkring august og september kan en tur i skoven med lidt held ende med en god svampetoast eller en portion pasta med kantareller.
Men du skal kende dine svampe, før du putter dem i munden, siger Thomas Neumann, der er naturvejleder ved Danmarks Naturfredningsforening.
“Den overskyggende regel er: Lad være med at spise noget, hvis du er i tvivl,” siger han.
Svampeturen bør starte i Brugsen
Der findes svampe i den danske natur, som man kan dø af. Men det betyder ikke, at man skal lade sig skræmme fra vid og sans, mener naturvejlederen.
“Jeg plejer at sige, at en svampetur starter i Brugsen. Altså at man går ned og køber nogle svampe, og så kan man gå ud og finde nogle tilsvarende i skoven, som man er helt sikker på, hvad er,” siger Thomas Neumann.
Det kunne for eksempel være kantareller eller Karl Johan, uddyber han.
Selv om man finder svampe, man kender, bør reglen være, at de skal tilberedes. Og spis for en sikkerheds skyld kun en lille smule til at starte med, siger Thomas Neumann.
Lær svampene at kende
Der findes omkring 4000 svampe i Danmark, vi kan se med det blotte øje, forklarer naturvejlederen. Langt størstedelen er ikke spiselige.
Du kan altså også tage på svampetur, hvor du ikke jagter mad, men bruger det som eksperiment til at undersøge, hvad der findes i den danske natur.
“Det kan også tage noget af frygten for svampene, at man lærer dem at kende,” siger Thomas Neumann.
Og du skal ikke være bange for at røre ved en giftig svamp. Den skal være indtaget, for at man kan blive forgiftet.
Når det går galt med svampe, handler det ofte om, at folk forveksler spiselige svampe med giftige typer, der ligner, fortæller Anja Huusom, der er ledende overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.
Sjældent at nogen dør af svampe
Svampeindtag ses ofte blandt børn, som af nysgerrighed putter svampe i munden. Det fører dog meget sjældent til forgiftninger.
“Men hvert år hører vi om mistænkte forgiftninger af større grupper. Det kan eksempelvis være en hel familie eller en højskole, der har været i god tro og tænkt, at de havde styr på det.”
“Det er heldigvis sjældent, at det fører til leverskader, så nogen dør af det,” siger Anja Huusom.
På Giftlinjens hjemmeside findes der et overblik over de fem giftigste svampe i Danmark, man skal passe på, som blandt andet tæller grøn og hvid fluesvamp.
“Dermed ikke sagt, at der ikke er andre giftige end dem, men det er de alvorligste,” siger overlægen.
Pas på kunstig intelligens
Til at artsbestemme svampene kan du bruge en svampebog eller svampe-app, der ofte bruger kunstig intelligens (AI).
Men her skal man være varsom, mener Anja Huusom:
“Flere af dem er gode. Problemet opstår, hvis ens kritiske sans forsvinder, og man stoler blindt på AI. Så du skal vide, hvad du laver, og kende de alvorlige forvekslingsmuligheder,” siger hun.
Hvis man vil på svampejagt, kan det være en god idé at tage på et kursus med en svampeekspert, der har helt styr på arterne.
Hos Giftlinjen anbefaler man at tage billeder af svampe, man har plukket, inden man spiser dem.
Er uheldet ude, er billeddokumentationen vigtig for den rette behandling, forklarer overlægen på Bispebjerg.
Hvad er en svamp?
* Svampe er hverken planter eller dyr, men tilhører deres helt egen gruppe af organismer: svamperiget.
* Sammenligner man svampen med et æbletræ, svarer træets stamme, grene og blade til svampens underjordiske del – svampens mycelium – mens æblerne svarer til svampens frugtlegemer – paddehattene.
* Svamp i hjemmet er kendt som en skadevolder, men i naturen har svampe overvejende uundværlige funktioner. De hjælper med at nedbryde alt det døde materiale, så kredsløbet i naturen kan fortsætte.
* Svampe bruges også til livsvigtig medicin som antibiotika og kolesterolsænkende lægemidler.
* De anvendes desuden i fødevareindustrien blandt andet som gær til brød samt til øl- og vinfremstilling.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Først publiceret: torsdag 21. august 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:43
