Flertal af lønmodtagere tvivler på at kunne arbejde til folkepensionen

To ud af tre danskere under 50 år er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde, indtil de når folkepensionsalderen. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Bekymringen hænger tæt sammen med den stigende pensionsalder.

I dag er folkepensionsalderen 67 år, men den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. En nyfødt kan forvente først at kunne gå på folkepension som 77-årig.

”Mange lønmodtagere kan og vil gerne arbejde længere. Men alt for mange oplever, at kroppen siger stop, længe før pensionsalderen gør det. Det skaber utryghed og en bekymring, der præger hverdagen for tusindvis af lønmodtagere,” siger FH-formand Morten Skov Christiansen i følge organisationens hjemmeside. 

Spar op – eller stå uden muligheder

Usikkerheden får mange familier til at spare ekstra op for at kunne trække sig før folkepensionsalderen. Over halvdelen af de adspurgte svarer, at de enten allerede sparer op eller planlægger at gøre det.

Men det er langt fra alle, der har råd.

Blandt danskere med en indkomst over 500.000 kroner om året sparer syv ud af ti ekstra op, mens det kun gælder en tredjedel af dem, der tjener under 250.000 kroner.

”Når over halvdelen af danskerne føler sig tvunget til at spare ekstra op for at købe sig fri af en stigende pensionsalder, er det et tydeligt tegn på, at systemet ikke fungerer. Det er grundlæggende uretfærdigt, at nogle kan købe sig til tryghed, mens andre er efterladt uden muligheder,” siger Morten Skov Christiansen.

Han advarer om, at forskellene mellem danskerne vokser.

”Undersøgelsen viser en tydelig social skævhed. Jo højere indkomst, jo større chance for at købe sig til en tidligere pension. Det deler danskerne op i et A- og B-hold, hvor nogle kan sikre sig selv, mens andre, efter mere end 40 års arbejde, risikerer at stå uden muligheder. Det er ikke værdigt – og det er præcis her, fællesskabet skal træde til.”

Akademikere har bedre muligheder

Undersøgelsen viser også, at det især er akademikere, der sparer ekstra op.

Hele 81 procent af personer med lange videregående uddannelser lægger til side til en tidligere pension, mens andelen er markant lavere blandt faglærte (55 procent) og ufaglærte (48 procent).

Ifølge FH-formanden handler det ikke om regneark, men om virkelige mennesker.

”For mig handler det her om fængselsbetjenten, der er slidt op af mange års skiftende arbejdstider og hårdt psykisk arbejdsmiljø. Tømreren, der har løftet tungt i dårlige arbejdsstillinger hele livet. Og sosu’en, der hver dag løber stærkt på plejehjemmet og hospitalet. De har alle ydet deres – nu fortjener de retfærdige vilkår og muligheden for at trække sig tilbage, før kroppen eller hovedet siger stop.”

Politisk debat om pension

Debatten er ikke blevet mindre aktuel, efter at Moderaterne har foreslået at afskaffe både seniorpension og retten til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension.

Flere partier har endnu ikke præsenteret deres bud på, hvordan tilbagetrækningssystemet skal se ud fremover.

FH-formanden opfordrer politikerne til at melde klart ud.

”Politikerne kan ikke nøjes med at hæve pensionsalderen og overlade resten til den enkelte. De må tage ansvar og sikre reelle løsninger. Fleksibilitet for dem, der kan og vil arbejde længere – og tryghed for dem, der ikke kan. Lønmodtagere har bidraget til fællesskabet i årtier. Nu skal fællesskabet også være der for dem,” siger Morten Skov Christensen.

Hvad mener du?

Kan du forstå fagbevægelsens bekymringer for den stigende pensionsalder? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 18. september 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 22. september 2025 kl. 20:03