Kræftforløb skal tage større hensyn til hele dit helbred
Fremtidens kræftpakker skal i højere grad tilpasses den enkelte patient. Det kan især få betydning for ældre, der lever med andre sygdomme eller får senfølger efter kræft.
Senest opdateret: fredag 4. september 2026
Har du både kræft og eksempelvis diabetes, KOL eller hjertesygdom, skal dit samlede helbred fremover spille en større rolle i dit behandlingsforløb, hvis du har kræft.
Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at videreudvikle de danske pakkeforløb for kræft. Målet er, at forløbene i højere grad skal tilpasses den enkelte patients helbred, behandlingsmuligheder, ønsker og behov.
Samtidig skal patienterne fortsat sikres hurtig udredning og behandling inden for reglerne om maksimale ventetider.
Flere lever længe med kræft
Da kræftpakkerne blev indført i 2008, var de med til at sikre hurtigere og mere ensartede forløb for kræftpatienter.
Men siden har både behandlingen og patientgruppen ændret sig.
I dag lever flere end 400.000 danskere med eller efter kræft, og antallet ventes at stige. Mere end hver tredje kræftpatient har samtidig mindst én kronisk sygdom, mens op mod 70 procent oplever senfølger efter behandlingen.
Det stiller nye krav til sundhedsvæsenet.
“Flere lever længere med og efter kræft, og patienternes forløb er derfor blevet mere komplekse. Der er behov for et styrket fokus på opfølgning og senfølger, og vi skal skabe forløb, der i højere grad passer til det enkelte menneske – uden at gå på kompromis med rettighederne om kort ventetid og kvaliteten i kræftbehandlingen,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Nanna Skovgaard.
Hele forløbet skal med
De nye kræftpakker skal ikke kun beskrive undersøgelser og behandling på hospitalet.
De skal i højere grad dække hele patientens forløb på tværs af sundhedsvæsenet. Det gælder blandt andet hjælp til at blive klar til behandlingen, rehabilitering, behandling af senfølger, lindrende behandling og opfølgning hos egen læge.
Patienterne skal også inddrages mere systematisk i beslutningerne om deres eget forløb.
Det kan blandt andet betyde, at behandlingen i højere grad tilrettelægges efter patientens samlede helbred og livssituation.
De første nye forløb kommer i 2027
Sundhedsstyrelsen skal sammen med kræftlæger, regioner, kommuner, praktiserende læger, andre faggrupper og Kræftens Bekæmpelse udarbejde et fagligt oplæg til Sundheds- og Kirkeministeriet.
Arbejdet bliver flerårigt. De første opdaterede pakkeforløb forventes offentliggjort i løbet af 2027.
Der er afsat 2,5 millioner kroner i 2026 til det indledende udviklingsarbejde. Selve indførelsen og driften af de nye kræftpakker skal ske uden ekstra udgifter.
Hvad er et pakkeforløb?
Et pakkeforløb beskriver, hvilke undersøgelser, behandlinger og opfølgende tilbud der som udgangspunkt skal indgå i et kræftforløb.
Der findes 24 pakkeforløb, som tilsammen dækker omkring 38 kræftsygdomme. Mere end halvdelen af alle kræftpatienter bliver i dag udredt og behandlet gennem et pakkeforløb.
Disse kræftsygdomme har pakkeforløb
Der findes 24 pakkeforløb, som tilsammen dækker omkring 38 kræftsygdomme. De omfatter blandt andet:
- Brystkræft
- Prostatakræft
- Lungekræft og lungehindekræft
- Kræft i tyk- og endetarm
- Kræft i urinvejene
- Kræft i livmoder, livmoderhals og æggestokke
- Kræft i spiserør og mavesæk
- Kræft i lever, galdegange og bugspytkirtel
- Hoved- og halskræft
- Modermærkekræft
- Hjernekræft
- Lymfekræft, leukæmi og knoglemarvskræft
- Sarkomer i knogler og bløddele
- Testikel- og peniskræft
Der findes desuden et diagnostisk pakkeforløb for patienter med alvorlige symptomer, hvor lægerne har mistanke om kræft, men endnu ikke ved, hvor en eventuel kræftsygdom sidder.
Se alle pakkeforløb hos Sundhedsstyrelsen.
Først publiceret: tirsdag 25. august 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 4. september 2026 kl. 11:02
