Ældreministeren lægger sin plan frem: Det kommer først – og det må vente

Ældreloven er ifølge ældreminister Jacob Mark (SF) kommet godt fra start. Nu skal kommunerne have tid til at få loven til at fungere, og ministeren lægger ikke op til grundlæggende ændringer.

Men ældreloven løser ikke alle problemer.

En ny demenshandleplan og manglen på medarbejdere i ældreplejen står øverst på ministerens liste. Andre af regeringens løfter til seniorerne må vente.

Pakken ”flere gode år”, der skal forebygge sygdom og skader, kommer først i 2027. Også arbejdet med en samlet plan for et aldersvenligt Danmark er forsinket.

Forklaringen er ifølge Jacob Mark, at regeringen ikke kan gøre det hele på én gang. Han vil hellere samle kræfterne om nogle få større indsatser end sprede indsatsen over mange små initiativer.

Det fortæller han i et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev, hvor ældreministern kommer ind på ældreloven, demens, mangel på medarbejdere, boliger, aktive seniorer og aldersdiskrimination.

Ældreloven skal have tid til at virke

Hvor står kommunerne med ældreloven, og hvor ser du de største problemer med at få den til at fungere?

”Mit indtryk er, at man er langt med implementeringen. Det er en ny lov, som skal give ældre større selvbestemmelse i hverdagen og en følelse af at blive hørt. Forhåbentlig kan den også frigøre tid og faglighed lokalt.”

”Mit indtryk er, at kommunerne arbejder seriøst med det, og at det er i god gænge. Det er en frihedsreform, hvor vi frisætter medarbejderne, samtidig med at vi ikke vil gå på kompromis med velfærden til vores ældre.”

Er du sikker på, at loven kommer til at fungere efter hensigten?

”Der er aldrig nogen politiske reformer, der går fuldstændig, som de skal. Slet ikke nogen, der er så store, hvor det både er en ny hovedlov og en ny måde at arbejde på.”

”Men når jeg mødes med interessenterne, oplever jeg en bred opbakning. Jeg kommer ikke som ny minister til at sige, at nu laver vi noget grundlæggende om, som lige er blevet lavet, og som er vedtaget i rimelig bred enighed.”

Hvad bliver næste skridt?

”Det bliver at sikre, at sygeplejen bliver en del af helhedsplejen, så ældre ikke skal møde lige så mange nye ansigter hele tiden, og så den pleje, man får som ældre, er gennemtænkt og sammenhængende.”

”Jeg synes, at ældreloven er i god gænge. Men det betyder på ingen måde, at man er i mål.”

Demensplanen kommer i år

Regeringen har lovet en ny national demenshandleplan, men den var ikke med blandt regeringens ti nærmest forestående initiativer. Er planen blevet udskudt eller nedprioriteret?

”Den er ikke blevet hverken udskudt eller nedprioriteret. Den skal komme i år og afløse den indsats, der tidligere har været.”

”Det er noget, jeg går rigtig meget op i. Jeg har to bedsteforældre, der selv har prøvet det. Efter at have mødt en række interessenter og modtaget tusindvis af beskeder kan jeg også se, hvor meget det fylder.”

Hvorfor var planen så ikke med på regeringens liste?

”Jeg tror, det skyldes, at det er en velkendt opgave. Det er ikke en ny pakke eller et nyt politisk påfund. Man vidste allerede før regeringsskiftet, at der skulle laves en ny demensplan.”

”Det vigtige er, at det ikke bliver en ny aftale, hvor man laver en masse små og lidt løse initiativer. Vi skal have nogle større initiativer, som kan mærkes både af mennesker med demens og deres pårørende.”

Ifølge regeringsgrundlaget skal demensplanen blandt andet nedbringe ventetiderne, styrke patientrettighederne, sikre flere en fast demenskoordinator og forebygge mistrivsel og unødvendig medicinering.

Antipsykotisk medicin bliver dårligt quickfix

Du har sagt, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens ikke kan fortsætte som i dag. Hvad vil du konkret gøre?

”Det bedste middel mod forkert brug af antipsykotisk medicin er tid og viden. Der er rigtig mange medarbejdere, som har den nødvendige viden, men som oplever en presset hverdag.”

”Så kan medicinen blive en vej i den pressede hverdag, fordi man ikke når at komme ind bag de dybereliggende årsager til, at et menneske bliver udadreagerende.”

”Det kan være et menneske, der mistrives eller har ondt. Det kan også være et menneske med en livshistorie, som betyder, at der er brug for en særlig pleje.”

”Men hvis man ikke har viden eller tilstrækkelig tid, får man ikke gjort det. Så bliver medicinen et dårligt quickfix, som i øvrigt ikke virker.”

Der kan mangle tusindvis af medarbejdere

Finansministeriet vurderer, at der kan mangle 23.800 social- og sundhedshjælpere og -assistenter i 2035. Hvordan vil regeringen sikre medarbejdere nok til de mange flere ældre?

”Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg bliver ministeren, der løser det problem. Men jeg håber og tror, at jeg kan blive en, der skubber i den rigtige retning.”

”Der er kommet en rapport, som viser, at sygefraværet blandt medarbejderne i ældreplejen kan falde markant, hvis man fokuserer på ordentligt arbejdsmiljø, trivsel og mindre teams.”

”Det betyder noget både for fastholdelsen og for sygefraværet, at man investerer i, at medarbejderne har det godt. Det er én vej.”

”En anden vej er, at vi skal have uddannet mere personale. Der skal laves en egentlig rekrutteringsstrategi, hvor vi sætter parterne sammen og ser på, hvilke uddannelsesmæssige greb der kan få flere til at uddanne sig.”

Skal en del af arbejdskraften komme fra udlandet?

”Vi viderefører et projekt om partnerskaber med Indien og Filippinerne for at sikre arbejdskraft derfra. Der skal en lang række forskellige elementer til på én gang.”

Hvilken rolle skal velfærdsteknologi spille?

”Ikke som en erstatning for medarbejdere. Det er slet ikke sådan, man taler om det længere.”

”Velfærdsteknologien skal være et supplement, som gør, at de ældre får mere tid med mennesker, der kender dem og kan hjælpe dem.”

Regeringen har lovet en langsigtet rekrutteringsplan. Hvornår kommer den?

”Rekrutteringsstrategien skal vi lave, og den skal gå på tværs af ministerierne, fordi det også handler om uddannelsesområdet.”

”De internationale partnerskaber er på vej. Kommunerne arbejder med faste og mindre teams som opfølgning på ældreloven. Og et stort partnerskab om velfærdsteknologi kommer snart med konkrete anbefalinger.”

”Det er en række forskellige spor, som peger i samme retning: Vi skal have mere godt personale med mere tid.”

Udspillet ”Flere gode år” ventes først i 2027

Regeringen har lovet en såkaldt ”flere gode år”-pakke, der skal give ældre et bedre liv i alderdommen.

Pakken blev i regeringsgrundlaget placeret blandt initiativer med ”effekt her og nu”, men Jacob Mark forventer først, at den kommer i 2027.

Hvad kommer en almindelig senior konkret til at mærke til pakken – og hvornår?

”Tanken er, at det skal være en forebyggelsespakke. Vi skal forebygge, at vores ældre bliver syge eller kommer til skade, og forebygge, at sygdom eller skader får langvarige eller kroniske konsekvenser,” siger Jacob Mark.

Betyder det, at den ikke kommer i år?

”Ja, der vil jeg nok sige, at det bliver næste år. Jeg har sat alle sejl på de to første hovedspor, som er demens og rekruttering.”

Det hele skal ikke ske på én gang

Betyder det, at regeringens initiativer på ældreområdet bliver spredt ud over valgperioden?

”Man kan for det første ikke gøre alting på én gang. Og det er også dumt i politik, hvis det hele ender som små initiativer, der ikke gør en forskel. Det gider jeg ikke.”

”Demens er en kæmpe opgave, og det er det første, vi kigger ind i. Så er der ”flere gode år”-pakken og arbejdet for et aldersvenligt Danmark.”

”Jeg synes, det er vigtigt, at alle forløbene ikke klumper sig oven i hinanden, for ældrepolitik skal fylde for regeringen i hele perioden.”

Så du vil sprede initiativerne ud?

”Ja. Tykke klumper, som gør en forskel for rigtige mennesker.”

Aldersvenlig plan er forsinket

Rådet for et aldersvenligt Danmark skulle efter planen have præsenteret sin vision i foråret 2026. Hvad er status?

”Arbejdet skal i gang igen. Jeg synes, det er spændende, fordi det netop rækker ud over de ældre, der har brug for pleje.”

”Et aldersvenligt samfund handler også om gode boliger, transport, foreningsliv og kulturliv. Planen er, at arbejdet skal være færdigt næste år, og så skal der laves en strategi på baggrund af rådets anbefalinger.”

Bliver visionen dermed omkring et år forsinket?

”Jeg er i gang med at sætte gang i arbejdet. Jeg skal også have en snak med rådets formand, Lisbeth Knudsen, om, hvor lang tid det reelt skal tage.”

”Mit indtryk er, at man allerede er godt i gang. Når jeg har talt med rådet, kan jeg vende tilbage med en mere præcis tidsplan.”

Bedre boliger til seniorer

Ældrepolitik handler ikke kun om pleje og svækkelse. Hvad vil du gøre for de mange seniorer, der arbejder, er frivillige og klarer sig selv?

”På mit eget område tror jeg især, at jeg kan være med til at skabe bedre boligforhold for vores ældre, fordi jeg både er ældreminister og boligminister.”

”Der er mange ældre, som har boet i det samme hus i rigtig mange år, men hvor huset efterhånden er blevet for stort. De kan ikke blive boende i den by, de gerne vil blive i, fordi der ikke findes en mindre bolig, som er egnet og til at betale.”

”At få bygget noget nyt, der passer til den generation af ældre, synes jeg er spændende at arbejde med.”

Kommer der konkret til at ske noget på boligområdet?

”Vi skal lave en meget stor boligaftale om Landsbyggefondens økonomi. Her tror jeg, at ældre, tilgængelighed og renovering bliver nogle af de temaer, vi skal arbejde med.”

”Den tidligere regering begyndte også arbejdet med seniorbofællesskaber. Det bliver et tema, som kommer til at fylde meget for mig. Jeg vil lægge tryk på, så det kommer ud over rampen.”

Vil synliggøre aldersdiskrimination

Mange seniorer oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Hvilket ansvar har du som ældreminister?

”Jeg har et ansvar for at være med til at belyse, at det findes, og hvor stort et problem det er for mange ældre – særligt på arbejdsmarkedet.”

”Men vi har ministerstyre, så jeg skal tale med beskæftigelsesministeren og bruge den viden, vi har om, hvad der kan gøres. Derefter vil det i høj grad være beskæftigelsesministeren, der skal føre det ud i livet.”

Aldersdiskrimination handler også om sprog og om at blive talt ned til. Vil du også tage fat på det?

”Det betyder noget for mig, at vi taler ordentligt til hinanden. Og at der ikke bliver talt ned til nogen, fordi de er ældre. Jeg har som minister mulighed for at fortælle, at der er et problem og en måde at være over for ældre på, som ikke er i orden. Det har jeg tænkt mig at bruge min platform til.”

Min indsats skal kunne mærkes

Du er både børne-, ældre- og boligminister. Hvor banker dit hjerte mest?

”Mit hjerte banker ikke for bestemte emner. Al politik er spændende, når først man lærer det at kende.”

”Det, mit hjerte banker for, er at lave noget, der kan mærkes. Der er nogle gange en puljetilgang til politik i Danmark, hvor man laver en lille pulje, som kører i nogle år, og så foregiver man, at man har løst et stort problem.”

”Jeg har tre ministerområder, og der er grænser for, hvor meget jeg kan nå. Derfor bliver det få, men gode ting.”

”I løbet af det næste halve år kan vi ikke sætte 20 små initiativer i gang. Men vi kan forhåbentlig lave en ordentlig demensplan i Folketinget og gå i gang med rekrutteringen.”

Hvad mener du?

Hvad synes du, at ældreminister Jacob Mark bør prioritere? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 2. september 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. september 2026 kl. 18:27