To mennesker, der holder hinanden i hånden, går barfodet langs en sandstrand ved solnedgang, tænker over deres fremtid og taler om pension. Himlen er delvis overskyet, og deres skygger kan ses på det våde sand.

Den stigende levealder og det udbredte ønske om at kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet betyder, at mange seniorer kan risikere at løbe tør for penge.

Nyt pensionschok: Har jeg råd til at blive gammel?

En ny analyse viser, at en stor gruppe seniorer ikke har sparet nok op til at opretholde levestandarden gennem hele pensionistlivet. Især dem, der født i 1960’erne, er udfordret. Se, hvad du selv kan gøre, hvis din pensionsopsparing er for lille.

Senest opdateret: fredag 25. september 2026

Hvornår vil du gerne stoppe med at arbejde?

For en del seniorer er svaret: Helst før folkepensionsalderen.

Men det kan blive dyrere end forventet.

En ny analyse fra Danica Pension viser, at en betydelig del af danskerne ikke har sparet nok op til både at gå på pension på det tidspunkt, de ønsker, og samtidig bevare den anbefalede indkomst gennem pensionistlivet.

Analysen bygger på oplysninger fra 105.400 kunder om blandt andet deres pensionsopsparing og ønskede tidspunkt for pensionering.

Problemet er størst blandt dem, der er født i 1960’erne.

Her viser Danicas beregninger, at 43 procent ikke har opsparing nok til at opretholde den anbefalede pensionsindkomst længere end til 85-årsalderen, hvis de går på pension på det tidspunkt, de selv har angivet.

Pensionsbranchens tommelfingerregel er, at du som pensionist bør have en samlet indkomst svarende til omkring 80 procent af den løn, du havde umiddelbart før pensioneringen. Det skulle være tilstrækkeligt til omtrent at bevare levestandarden, fordi blandt andet udgifter til pensionsopsparing, arbejdsmarkedsbidrag, a-kasse og transport til arbejde falder væk.

Især 60’erne er udfordret

Så stor en andel har ifølge Danicas beregninger ikke opsparing nok til at opretholde den anbefalede pensionsindkomst efter 85 år:

  • Født 1960-1969: 43 procent
  • Født 1970-1979: 41 procent
  • Født 1980-1989: 40 procent
  • Født 1990-1999: 32 procent

Det danske pensionssystem betyder heldigvis, at man ikke nødvendigvis står uden indkomst, selv om en del af pensionsopsparingen er brugt op som 85-årig.

Folkepension, ATP og eventuelle livsvarige pensionsordninger kan fortsat blive udbetalt.

Men en tidsbegrænset ratepension eller frie midler kan være opbrugt. Det kan få den samlede indkomst til at falde mærkbart, selv om du stadig kan have mange leveår foran dig.

”Levealderen stiger, og mange kan se frem til et langt liv som pensionist. Derfor er det afgørende, at opsparingen kan følge med,” siger Mads Moberg, cheføkonom i Danica Pension.

Mange vil stoppe før folkepensionen

En væsentlig forklaring er ønsket om at gå tidligt på pension.

Blandt de kunder i analysen, hvor opsparingen ikke matcher pensionsplanerne, ønsker mere end otte ud af ti at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen.

Lige under halvdelen vil gerne stoppe et til tre år før folkepensionsalderen, mens omkring 36 procent ønsker at trække sig fire til seks år tidligere.

Det stiller store krav til økonomien.

Stopper du for eksempel som 64-årig og får folkepension som 68-årig, skal du selv finansiere en stor del af de fire mellemliggende år.

Samtidig skal pensionspengene strække sig over flere år, fordi udbetalingen begynder tidligere.

Har du råd til at blive gammel?

Danicas beregning bruger 85 år som pejlemærke. Men en del af os vil nok leve væsentligt længere.

Ifølge de beregninger, Danicas cheføkonom har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, er den gennemsnitlige forventede levetid:

  • Født 1960-1969: 87,7 år
  • Født 1970-1979: 88,6 år
  • Født 1980-1989: 89,5 år
  • Født 1990-1999: 90,4 år

Og gennemsnittet skjuler naturligvis, at mange bliver betydeligt ældre.

Derfor er det ikke nok kun at spørge: Har jeg råd til at gå på pension?

Det mindst lige så vigtige spørgsmål er: Har jeg råd til at blive gammel?

Boligen kan komme i spil

Pensionsdepotet fortæller heldigvis ikke hele historien.

Har du frie midler, aktier, et sommerhus eller en stor friværdi i boligen, kan du have langt større økonomisk råderum, end pensionsopsparingen viser alene.

”Grundtanken er at have indkomst som pensionist fra flere kasser – også frie midler og bolig. Hvis du siger, du vil stoppe som 63-årig og har 67 år som pensionsalder, så skal du have nok af anden opsparing til at dække de første år,” siger Mads Moberg.

Boligen kan fungere som økonomisk reserve. Nogle kan låne i friværdien, mens andre senere kan vælge at sælge huset eller ejerlejligheden og flytte til en billigere ejerbolig eller lejebolig.

Det betyder også, at to personer med præcis samme pensionsopsparing kan stå meget forskelligt økonomisk.

Et ekstra år på jobbet kan gøre en stor forskel

Hvis regnestykket ikke hænger sammen, er der grundlæggende tre håndtag at skrue på: Du kan spare mere op, bruge mindre som pensionist eller arbejde længere.

Især det sidste kan have stor effekt.

Hvis pensioneringen udskydes et år eller to, får du både ekstra løn, mulighed for yderligere pensionsindbetalinger og færre år, hvor opsparingen skal finansiere dit forbrug.

Samtidig kan der være en ekstra økonomisk gevinst ved at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Er du nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan du få en skattefri seniorpræmie, hvis du opfylder betingelserne om blandt andet antal arbejdstimer. Der kan optjenes en præmie for både det første og det andet år efter folkepensionsalderen.

Også for efterlønnere kan det betale sig at vente.

Hvis du har ret til efterløn, men udskyder din tilbagetrækning og fortsætter med at arbejde, kan du under bestemte betingelser optjene en skattefri præmie. Hvor meget du kan optjene, afhænger blandt andet af, hvor meget du arbejder.

Dermed kan et eller to ekstra år på arbejdsmarkedet forbedre økonomien på flere måder på én gang: Du får løn i længere tid, kan spare mere op, skal leve af pensionsopsparingen i færre år – og kan oveni have mulighed for en skattefri præmie.

Med andre ord: Der er en lang række individuelle forhold og valg, der kan påvirke din økonomi som pensionist.

Og husk, at selv om en ratepension eller anden opsparing kan blive brugt op, betyder det ikke nødvendigvis, at du står uden indkomst. Folkepensionens grundbeløb, ATP og eventuelle livsvarige pensioner fortsætter med at blive udbetalt, hvis du har ret til dem. Pensionstillægget kan også komme oveni, men størrelsen afhænger blandt andet af dine øvrige indkomster.

Sådan gør du, hvis din pension ser for lille ud

1. Find ud af, hvad du faktisk får udbetalt

Se ikke kun på størrelsen af dit pensionsdepot. Få beregnet, hvad du forventeligt vil have til rådighed efter skat som pensionist. Medregn folkepension, ATP, ratepension, livrente og andre pensioner.

2. Lav regnestykket for flere pensionsaldre

Sammenlign eksempelvis økonomien, hvis du stopper som 64-, 66- og 68-årig. Et eller to ekstra år på arbejdsmarkedet kan ændre regnestykket betydeligt.

3. Husk årene før folkepensionen

Vil du stoppe før folkepensionsalderen, skal du have en plan for mellemperioden. Undersøg, hvilke pensioner du kan få udbetalt, og hvor meget du skal tage fra frie midler.

4. Regn hele din formue med

Pensionsdepotet er kun én del af økonomien. Tag også bankopsparing, værdipapirer, friværdi, sommerhus og andre større værdier med i regnestykket.

5. Tænk over rækkefølgen

Det kan have betydning, om du først bruger frie midler eller begynder at få en ratepension udbetalt. Pensionsudbetalinger kan senere påvirke blandt andet pensionstillægget. Derfor kan rækkefølgen have betydning for din samlede økonomi.

6. Undersøg de skattefri præmier

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan du måske få seniorpræmie. Er du med i efterlønsordningen, kan fortsat arbejde og udskydelse af efterlønnen under bestemte betingelser også udløse en skattefri præmie. Tjek reglerne, inden du beslutter, hvornår du stopper.

7. Se på din bolig

En stor friværdi er en del af din formue. Overvej, om boligen passer til din økonomi som pensionist, eller om du senere kan frigøre penge ved at låne i friværdien eller flytte billigere.

8. Planlæg efter et langt liv

Lad være med at dimensionere økonomien efter, at du kun bliver 80 eller 85 år. Du kan blive 90 eller 95. Sørg især for, at du også har en stabil indkomst, når eventuelle tidsbegrænsede pensioner er udløbet.

9. Få lavet et samlet pensionstjek

Når du nærmer dig pensionen, bør du samle alle brikkerne: pensioner, folkepension, skat, bolig, frie midler og dit forventede forbrug. Så kan du se, om drømmen om at gå på pension før tid faktisk holder – før du siger jobbet op.

Først publiceret: tirsdag 22. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 13:28

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form