Preben Hegelund, Ældrerådet i København

Preben Hegelund

Pensioneret smed, 73 år.

Valgt ind med 269 stemmer.

Hvorfor stiller du op til Ældrerådet?

Jeg bor selv i den gamle boligmasse i Holmbladsgade, som ikke er tidssvarende. Her vil jeg arbejde for, at disse boliger bliver renoveret, så ældre kan blive boende, selv om
de kommer op i årerne.

Boligerne skal renoveres, fordi det forringer hjælp til hygiejnisk pleje, hvis man får behov for hjemmehjælp.

Mimrekortet skal kunne bruges i hele døgnet – også i myldretiden.

Mine 3 mærkesager

  • På museer og på andre kultursteder er der studenterrabat. Det skal også gælde for pensionister.
  • Flere ældreboliger, som er til at betale for dem, der kun har deres folkepension at leve for.
  • Bedre mulighed for pensionister, der ikke har e-mail og computer. I dag bliver de behandlet som andenrangs mennesker.

Kort om mig selv

Jeg bor alene og har en voksen søn.  Svømmer tre gange om ugen og sejler en lille smule, når lejlighed byder sig.

Jeg er medlem af en fiskeklub og tager tit en cykeltur og en gåtur i byen og i naturen.

Se flere kandidater her

Ældrerådsvalg i København 2020

Hvis du bor i København og er over 60 år, kunne du stemme til ældrerådsvalget i oktober 2020.

Københavns Ældreråd består af 25 medlemmer, der er de københavnske seniorers talerør til Borgerrepræsentationen.

Valget foregik mellem 9. og 30. oktober.