Dagmar Andersen, Ældrerådet i Odense

Dagmar Andersen, 79 år

Ældrerådsformand

 

Derfor stiller jeg op til Ældrerådet

Mit arbejde og 4 perioder i Ældrerådet har givet mig et godt grundlag for at indgå i det ældrepolitiske arbejde.

Jeg føler, at jeg stadig kan bidrage med viden om vi ældres forskellige behov og ønsker for et godt ældreliv.

Mine 3 mærkesager

  • Tryghed i forbindelse med pleje og omsorg og borgerens indflydelse på egen hverdag.
  • Uddannet plejepersonale, der arbejder i selvstyrende teams.
  • Støtte til pårørende i form af lydhørhed og aflastning.

Kort om mig selv

Jeg har haft diamantbryllup i år. Jeg har 3 børn, 5 børnebørn og 2 oldebørn.

Jeg nyder at arbejde i min have og gå tur.

Tillidshverv

  • Formand for Ældrerådet i Odense

Se flere kandidater her

Faglige Seniorer mener:

Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer.

Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver fjerde år. Det vil gavne både omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og lægger sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten, og det giver mere debat om de ældres forhold i lokalområdet. I 2021 er flere kommuner skiftet til fremmødevalg i forhold til seneste valg.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver meget mere udfarende og synlige.

Ældrerådsvalgene er vigtige, men det er det der foregår imellem valgene, der er vigtigst!