Hans Ove Mertz, Ældrerådet i Odense

Hans Ove Mertz

Pensionist, 69 år

 

Derfor stiller jeg op til Ældrerådet

Jeg vil medvirke til, at ældre får det, de har ret til, og den hjælp, de har behov for.

Mine tre mærkesager

  • Værdig ældrepleje: Flere penge til ældreområdet, flere ansatte til at løse opgaverne og mere støtte til de sårbare ældre.
  • Påvirkning af politikerne for at sikre, at de ældre bliver mødt med respekt.
  • Gratis transport med bus/letbane til pensionister i hele kommunen.

Kort om mig selv

Jeg arbejdede på Lindø Værftet i 41 år, de sidste 25 år med produktionsforberedelse.

Jeg har været medlem af Teknisk Landsforbunds bestyrelse. Desuden har jeg været aktiv i den lokale idrætsforening FGIF med bordtennis og badminton.

Tillidshverv

  • Formand for Seniorklubben Teknisk Landsforbund Fyn.
  • Formand for Teknisk Landsforbunds Seniorklubber i hele Danmark.
  • Medlem af Energi Fyns repræsentantskab.

Se flere kandidater her.

Faglige Seniorer mener:

Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer.

Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver fjerde år. Det vil gavne både omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og lægger sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten, og det giver mere debat om de ældres forhold i lokalområdet. I 2021 er flere kommuner skiftet til fremmødevalg i forhold til seneste valg.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver meget mere udfarende og synlige.

Ældrerådsvalgene er vigtige, men det er det der foregår imellem valgene, der er vigtigst!