Lissi Seiersen, Seniorrådet i Horsens

Lissi Seiersen

Pensionist, 67 år

 

Derfor stiller jeg op til Seniorrådet

Jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg syntes, Seniorrådet er et vigtigt led i kommunen fra seniorerne til byrådet.

Jeg har altid følt et socialt ansvar og kan godt lide den forpligtelse, der er forbundet med at hjælpe og gøre en forskel for andre.

Mine tre mærkesager

  • Kommunens seniorer tilbydes de bedste muligheder for genoptræning og rehabilitering.
  • Gode muligheder for transport og fremkommelighed også uden for byzonen.
  • Hjælp til at klare udfordringer med digitalisering.

Kort om mig selv

Jeg er 67 år. Jeg bor i Torsted og har 3 voksne børn.

Min fritid bruger jeg på at passe min have, gåture i den skønne natur, træning, læsning, sang, håndarbejde og socialt samvær.

Tillidshverv

  • Formand for Gadeforeningen Lokesalle.

Se flere kandidater her.

Faglige Seniorer mener:

Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer.

Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver fjerde år. Det vil gavne både omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og lægger sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten, og det giver mere debat om de ældres forhold i lokalområdet. I 2021 er flere kommuner skiftet til fremmødevalg i forhold til seneste valg.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver meget mere udfarende og synlige.

Ældrerådsvalgene er vigtige, men det er det der foregår imellem valgene, der er vigtigst!