Svend Aage Hansen, Seniorrådet i Horsens

Svend Aage Hansen

Seniorrådsmedlem, 74 år

 

Derfor stiller jeg op til Seniorrådet

Jeg genopstiller til Seniorrådet, fordi jeg ønsker at være med til at præge arbejdet for seniorerne i Horsens kommune.

Jeg har været medlem af Seniorrådet de seneste 4 år og har opnået resultater i arbejdet.

Mine tre mærkesager

  • Et sikkert og trygt seniorliv for alle, med respekt for den enkelte borger.
  • Tryghed for demente og deres pårørende med udgangspunkt i borgerens og de pårørendes behov.
  • Boliger indrettet til ældres behov og til en pris, der er til at betale.

Kort om mig selv

Jeg er 74 år og er gift med Elsebeth. Vi har børnebørn og oldebørn.

Jeg er frivillig i Dansk Folkehjælp, hvor vi arbejder med SeniorNET Horsens, som hjælper ensomme ældre med at få venner og livsindhold.

Jeg er også aktiv i Julehjælpen, der hjælper økonomisk trængte familier med gavekort til julemad og -gaver.

Tillidshverv

  • Seniorrådsmedlem
  • Formand for Dansk Folkehjælp, Horsens afd.
  • Aktiv i Faglige Seniorer

Se flere kandidater her

Faglige Seniorer mener:

Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer.

Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner, og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver fjerde år. Det vil gavne både omtalen og stemmeprocenten.

Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og lægger sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten, og det giver mere debat om de ældres forhold i lokalområdet. I 2021 er flere kommuner skiftet til fremmødevalg i forhold til seneste valg.

Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver meget mere udfarende og synlige.

Ældrerådsvalgene er vigtige, men det er det der foregår imellem valgene, der er vigtigst!