Borgermøde om ældrepolitik i Viborg kommune

Vores folketingspolitikere beslutter en lang række rammer for kommunens indsats. De forlanger effektivisering (færre kroner til velfærd pr. borger), kræver øget effektivisering på sygehusene;
der styres med puljer til værdighed, klippekort og køkkener; der fastsættes et serviceloft i kommunerne, rammer for boligydelse og meget, meget mere som har direkte indflydelse på ældres levevilkår.
Derfor er det en god idé at møde op og tjekke lokale folketingskandidaters ældrepolitiske holdninger og måske være med til at give dem nogle gode ideer med ind i Folketinget.
Kom og mød:
• Søren Pape Poulsen, Konservative
• Jakob Sølvhøj, Enhedslisten
• Karin Gaardsted, Socialdemokratiet
• Christian Langballe, Dansk Folkeparti

Andet: Alle interesserede 60+’ere som er bosiddende i Viborg Kommune er hjertelig velkommen. Man behøver ikke være medlem.
Vi starter med en kop kaffe og slutter med et par stykker smørrebrød. Det er gratis og uforpligtende at deltage.
Der er plads til max 100 deltagere. Tilmelding er nødvendig, og det er først til mølle.
Arrangør: Faglige Seniorer Viborg, Kommunegruppen og LO Viborg