Forstå de kommunale budgetter

Kursets målgruppe er ældre- og seniorrådsmedlemmer samt aktive bestyrelsesmedlemmer i Faglige Seniorers lokalforeninger, kommunegrupper og sektioner. Kort sagt alle som er medlem af et FH-forbund.

Går du med planer om at blive kandidat til det kommende Senior- ældrerådsvalg i 2025, så er du også velkommen.

Kurset finansieres velligt af Veluxfonden, så din eneste udgift er transport til Fredericia.

Det er en stor opgave at overskue et kommunalt budget. På kurset lærer du at læse budgettet og finde de punkter, der vedrører den ældrepolitiske dagsorden.

Vil kommunen spare på ældreplejen eller hjemmehjælpen m.m.? De enkelte kommuner har forskellige måder at lave budgetter på, men der fokuseres på, hvor i budgetterne du kan kunne finde oplysningerne på ældreområdet.

Kurset omhandler også, hvordan Faglige Seniorer kan sætte en dagsorden i lokalområdet, hvis kommunen vil spare på ældreområdet, samt hvor der findes statistiske oplysninger, der kan underbygge argumentationen.

Du er velkommen til at medbringe budgettet fra din kommune.

Rammeprogram:
09.30 – 10.00 Morgenkaffe
10.00 – 10.15 Velkomst, præsentation og gennemgang af program
10.15 – 12.00 Hvordan ser en budgetproces ud i en kommune?
Hvordan og hvornår kan man få indflydelse på kommunens budget?

Hvordan er et kommunalt budget opbygget, og hvordan skal man læse et budget?

12.00 – 12.45 Frokost
12.45 – 15.00 Kurset arbejder med eksempler på kommunale budgetter.
Hvordan finder jeg de fokuspunkter, der vil vise, om der foregår besparelser på ældreområdet? Tager kommunen højde for demografien, altså at der bliver flere ældre og dermed højere udgifter? Brug af effektivisering i forbindelse med mængdeudviklingen af ældre.

Hvordan finder jeg oplysninger omkring befolkningsudviklingen, ældreboliger og plejeboliger m.m. i min kommune?

15.00 – 15.45 Hvordan sætter vi fokus på det kommunale budget og ældrepolitikken i dit lokalområde?
15.45 – 16.00 Evaluering af kursus

Underviser
Jan Petersen, tidligere borgmester i Norddjurs kommune.