Har du tjek på den kollektive trafik og trafikordninger for ældre?

Invitation
Har du tjek på den kollektive trafik og trafikordninger for ældre i Nord- og Syddjurs kommune?
Seniormedlemmer og medlemmer af fagforeningernes Senior,- efterløns- og pensionistklubber i Norddjurs og Syddjurs kommuner inviteres til møde om seniorers levevilkår.
Emne: Kollektiv trafik er den lim, der binder lokalsamfundene sammen. Det handler om vores mobilitet og livskvalitet. En dag melder spørgsmålene sig:
• Hvordan er det med billetter og rejsekort? Og hvordan betaler man?
• Hvad er flekstrafik og teletaxa? Kan alle bruge det?
• Kan jeg køre med skolebussen?
• Sygetransport: Hjem fra behandling eller operation på sygehus – kan jeg altid regne med at få hjælp til hjemtransport? Er hjælpen altid gratis?
• Handicapkørsel, regler og økonomi
• Er der noget særligt man skal vide, når man både skal køre med bus og tog for at nå frem til sit bestemmelsessted?

Indledere: Supervisor i Flekstrafik, Midttrafik Franck Moser Hansen og Ole Simonsen fra Midttrafiks Kundeservice
Andet: Vi starter med en kop kaffe og slutter med en let frokost. Det er gratis at deltage og alle interesserede er velkommen.
På vegne af Faglige Seniorers Kommunegruppe i Norddjurs
f/ Else Jacobsen
Charlotte Schultz, konsulent

Hvis du er seniormedlem af din fagforening/ medlem af din fagforenings seniorklub, er du gratis medlem af Faglige Seniorer. Kommunegruppen består af alle, som gerne vil dele erfaringer og få indflydelse på det, der sker i kommunen. Det er uforpligtende at være med i Kommunegruppen, som mødes 4-5 gange om året. Gruppen bestemmer selv temaer og mødedatoer.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.