Seniorvenlige boliger i Middelfart – kom og hør om udvikling og udfordringer

Medlemmer af fagforeningernes Senior, – efterløns – og pensionistklubber i Middelfart Kommune inviteres til møde om seniorers levevilkår.
Emne: Længst muligt i eget hjem: Er der boligpolitiske visioner på seniorområdet? Sker udviklingen af seniorvenligt boligbyggeri, af seniorfællesskaber og ældreboliger i takt med det stigende behov? Og er det til en husleje, vi kan betale?
Indleder: Alex Gren, formand for Boligforeningen Lillebælt samt kommunaldirektør Steen Vinderslev.
Andet: Vi starter med en kop kaffe og slutter med en let frokost. Det er gratis at deltage og alle interesserede er velkommen.
På vegne af Faglige Seniorer Middelfart, Kommunegruppen
Charlotte Schultz, konsulent
Hvis du er medlem af din fagforenings seniorklub, er du gratis medlem af Faglige Seniorer. Kommunegruppen består af alle medlemmer, som gerne vil dele erfaringer og få indflydelse på det, der sker i kommunen. Det er uforpligtende at være med i Kommunegruppen, som mødes 4-5 gange om året. Gruppen bestemmer selv temaer og mødedatoer.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.