Temamøde hos Aalborg kommunegruppe: Tryghed for dig og din familie

Tryghed for dig og din familie!
Medlemmer af fagforeningernes Senior,-  efterløns – og pensionistklubber i Aalborg inviteres til møde om seniorers levevilkår.
På utallige opfordringer har vi besluttet at gentage temamødet om Fremtidsfuldmagt, Behandlingstestamente, Plejetestamente mv.
Emne: 7-9-13! Vi kan alle blive ramt af pludselig ulykke eller sygdom som gør, at vi ikke længere kan tage vare på os selv. I en traumatisk periode af livet udsættes mange familier for et ekstra stort pres, fordi de vigtige beslutninger ikke blev truffet i tide.
Dette møde handler om det, du selv kan forberede. Både for din egen skyld, men også for dine nærmeste.
Vi får en grundig gennemgang af Fremtidsfuldmagter, Behandlingstestamente, Plejetestamente, og andre dokumenter, som vi bør forholde os til i god tid:
Hvad er det, hvorfor er det vigtigt, hvordan gør vi og hvad kan der stå?
Du får også en vejledning i, hvordan du kan lave testamente og fremtidsfuldmagt og få gratis juridisk bistand gennem vores medlemstilbud i ”TestaViva”.
Indleder: Charlotte Schultz, konsulent i Faglige Seniorer.
Der er begrænset antal pladser, så det er efter ”først til mølle” princippet
Andet: Vi starter med kaffe og rundstykker. Det er gratis at deltage og alle interesserede medlemmer er velkommen.

På vegne af
Faglige Seniorer Aalborg, Kommunegruppen
Pia Grabe, Sektionsformand

Hvis du er medlem af din fagforenings seniorklub, er du gratis medlem af Faglige Seniorer.
Kommunegruppen består af alle, som gerne vil dele erfaringer og få indflydelse på det, der sker i kommunen.
Det er uforpligtende at være med i Kommunegruppen, som mødes 4-5 gange om året. Gruppen bestemmer selv temaer og mødedatoer. 

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.