Brug af kunstig intelligens (AI) hos Faglige Seniorer
Faglige Seniorer anvender kunstig intelligens (AI) for at styrke medlemsservice, forbedre den redaktionelle kvalitet og effektivisere det daglige arbejde.
Her kan du læse, hvordan vi konkret bruger AI – og hvilke overvejelser vi gør os.
Redaktionel brug af AI
Når vi skriver artikler og informationstekster, indgår AI-værktøjet ChatGPT som et redaktionelt hjælpemiddel. Det anvendes blandt andet til idéudvikling, formuleringer, redigering og korrekturlæsning. Alle tekster bliver gennemgået og bearbejdet af en redaktør hos Faglige Seniorer.
Vi bruger også AI til at skabe billeder, som kan illustrere artikler. Hvis et billede er skabt med AI, vil det altid fremgå af billedteksten.
Chatbot
På fagligsenior.dk og seniorhaandbogen.dk har vi en AI-chatbot udviklet af det danske firma Karla Chat. Chatbotten svarer på spørgsmål døgnet rundt baseret på indholdet fra vores egne hjemmesider og kan sende beskeder videre til vores medarbejdere.
AI-baseret søgning
På seniorhaandbogen.dk benytter vi AI til at forbedre søgeoplevelsen. I stedet for en traditionel fritekstsøgning får brugeren et samlet, letforståeligt svar med links til mere viden.
Øvrig brug af AI
Vi anvender også AI internt i organisationen – blandt andet til:
- Research og informationssøgning
- Analyse og idéudvikling
- Hjælp til at formulere tekster
- Sprogforbedring og korrektur
Desuden benytter vi et AI-værktøj fra det danske firma Spaak til politisk overvågning og interessevaretagelse.
Vores tilgang til AI
Vi ønsker at anvende AI til gavn for vores medlemmer og læsere.
Formålet med at anvende er, at gøre os mere effektive og skabe bedre produkter og service.
Vi har en kritisk, nøgtern og ansvarlig tilgang til brugen af AI. Teknologien anvendes som et supplement til menneskelig viden og dømmekraft – ikke som erstatning.
Vi lægger vægt på gennemsigtighed, datasikkerhed og etisk anvendelse.
AI-værktøjer vi anvender:
• ChatGPT
• Karla Chat
• Spaak