Cigarrøg og røde kampråb i arbejdernes forsamlingshus
Her i nyhedsbrevet vil Arbejdermuseet fortælle historier om begivenheder, personer og forandringer i arbejderhistorien. Først om bygningen, der danner rammen om museet i Rømersgade i København.
Senest opdateret: mandag 7. oktober 2024
I Rømersgade tæt ved Nørreport Station i København findes en fredet bygning med en ejendommelig historie.
Det er Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning, der stod færdig på matriklen i 1879.
Festsalen blev indviet med en maskerade, men festen er knap nok forbi, før politiet møder frem med klager over larm
Bygningen blev betalt af penge fra arbejdernes egne, trængte lommer. Arbejderne ville have et sted at mødes: Et funktionshus med fagforeningskontorer, mødesale, mindre lokaler til forhandlinger og restaurant i kælderen – ligesom i dag.
Den store festsal dannede ramme om faglige arrangementer, men også om egentlige fester og hyggeligt samvær for arbejderfamilier.
Tobaksarbejdere var i front
På billedet ser vi pensionerede tobaksarbejdere, der er samlet til julefest i Festsalen i 1941. Tobaksarbejderne var nogle af de første til at organisere sig, og Tobaksarbejderforbundet blev stiftet i 1887 ved en sammenslutning af en række fagforeninger.
Følg Danmarkshistorien i nyhedsbrevet
I nyhedsbrevets serie "Danmark dengang" fortæller Arbejdermuseet om begivenheder, personer og forandringer i arbejderhistorien. I artiklerne får du smagsprøver på den enorme og unikke samling af historisk materiale, som museet tager vare på.
- Du kan læse mere om Arbejdermuseet, arrangementer, udstillinger og se billetpriser på museets hjemmeside.
- Medlemmer af en række fagforeninger har gratis adgang til museet. Her kan du se om det også gælder dig.
Statsminister Thorvald Stauning, der var udlært cigarsorterer, var frem i 1900-tallet medlem af forbundets hovedbestyrelse i en årrække og formand for Cigarsorterernes Fagforening. Tobaksarbejderforbundet blev i 1980 en del af Fødevareforbundet NNF.
I dag har Arbejdermuseet til huse i den fredede forsamlingsbygning, hvor danske og udenlandske gæster kan opleve udstillinger og arrangementer om hverdag og arbejdsliv gennem de sidste 150 år. Om kampen for bedre vilkår, der er blevet kæmpet og om vores samfund i dag.
Vi håber, du vil læse med! Kunne du tænke dig at vide mere om de tidligste fagforeninger og om den spæde arbejderbevægelse, kan du læse meget mere på Arbejdermuseets hjemmeside.
Først publiceret: tirsdag 9. januar 2018
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. oktober 2024 kl. 12:02