Se din risiko for farlig sukkersyge – og mindsk den

Din risiko for at få sukkersyge er størst som ældre. Har du fx sår, der ikke vil hele? Stærk og hyppig tørst eller trang til at tisse? Så kan du have den farlige og besværlige sygdom. Se med få klik din risiko og hvordan du kan undgå diabetes eller gøre den mindre farlig.

Senest opdateret: fredag 7. maj 2021

 

Mange med sukkersyge skal hver dag prikke sig for at måle, hvor meget sukker de har i blodet – og så skal medicin, kost og motion den dag rettes ind efter det.

Din risiko for at få den farlige diabetes stiger for hvert år du bliver ældre – og for hvert ekstra kilo du vejer ud over ’normalvægten’. Har du desuden en forælder, søskende, eller et barn, som lider af sygdommen, har du også højere risiko end andre for at få den.

Ca. hver 5. dansker mellem 70 og 80 år har diabetes. Det høje tal skyldes, at vores risiko for at få sukkersyge stiger kraftigt med alderen, fordi vores organer bliver mindre ’kvikke’. Fx bliver bugspytkirtlens evne til at lave insulin dårligere, og vores følsomhed over for insulinen falder. Samtidig bliver vi måske mere stillesiddende og tager mere på.

Flere får diabetes – men den kan holdes nede

Der var 320.000 diabetikere i Danmark i 2012 – det seneste år, Diabetesforeningen har tal fra. I dag er der nok mange flere, for tallet er steget stærkt i mange år. Desuden har ca. 200.000 danskere diabetes uden at vide det, og op imod 750.000 har forstadier til sygdommen.

Næsten alle med diabetes har den, der hedder ’type 2’. Den kan man holde nede – eller væk – ved at leve sundt og altså undgå overvægt, bevæge sig en del og spise grønt, groft og magert.

Faresignaler: Tørst, tissetrang, kløe osv.

Det kan tage symptomer på diabetes 2 op til flere år at udvikle sig. De er i starten er ret svage. Derfor tager mange mennesker fejl og mener, de bare har ’skavanker’ eller ’tegn på alderdom’. Så de kommer ikke i behandling og det er farligt. Derfor skal du gå til lægen og blive undersøgt for fx diabetes, hvis du har et eller flere af disse symptomer. De kan alle skyldes for meget sukker i blodet:

  • Kraftig / hyppig tørst
  • Hyppig tissetrang
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Kvalme
  • Træthed
  • Syns-forstyrrelser
  • Føle-forstyrrelser
  • Sår, som tager lang tid om at hele
  • Generelt dårligt helbred

Jo tidligere en diabetes bliver opdaget og behandlet, des bedre livskvalitet og færre komplikationer får man.

Diabetes var jo før mest kendt som ’sukkersyge’, fordi den netop har at gøre med reguleringen af blodsukker. Ordet lyder uskyldigt, men sygdommen kan have meget alvorlige følger, især hvis man ikke ’passer den’ godt. Sukkersyge kan nemlig føre til fx blodpropper, problemer med nyrerne, blindhed og amputationer.

Test din egen diabetes-risiko

Vil du vide mere om din personlige risiko for at få – eller have – sukkersyge? Så tag med ét klik Diabetesforeningens test.

Først publiceret: onsdag 17. januar 2018
Artiklen er sidst opdateret fredag 7. maj 2021 kl. 12:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.