Anker kæmpede for at opnå et mere ligeligt og retfærdigt samfund. Han døde 20. marts 2016 - 93 år gammel. Nu får han sin egen mindestatue. Foto: Søren Zeuth

Toårs-dagen for Ankers død: Han blev den sidste store socialdemokrat

Anker Jørgensen var fagforeningsmanden, socialdemokraten og statsministeren, der aldrig glemte, hvor han kom fra - og som levede og boede blandt de vælgere, der havde valgt ham. "Den sidste store socialdemokrat," mener forfatter.

Anker Jørgensen døde for to år siden. 20. marts 2016 trak han vejret for sidste gang. Han blev 93 år.

Anker var i øjenhøjde med folk; han gemte sig ikke.

Men den lille mand fra Sydhavnen, der arbejdede sig op fra ufaglært og endte på landets øverste politiske post som statsminister, har fortsat enorm betydning for danskernes selvforståelse, mener forfatteren Bjarne Henrik Lundis.

Arven efter Anker

  • I bogen ”Arven efter Anker” fortæller alle Ankers fire børn Lars, Mette, Peter og Kirsten for første gang om, hvordan han var som far, og hvordan han har været med til at præge og inspirere dem.
  • I bogen der også fokus på Anker som fagforeningsmand, politiker og ikke mindst hans tid som statsminister. Politiske venner og tidligere ministre som Kjeld Olesen, Jytte Andersen, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft fortæller om, hvordan Anker var som kollega og som statsminister.
  • Bogen er skrevet af forfatter og journalist Bjarne Henrik Lundis og kan købes på via dette link.

Han har skrevet en af de seneste bøger om Anker Jørgensen, der udkom sidste år med titlen ”Arven efter Anker”.

”Det er som om vi ikke vil slippe Anker. Det han stod for og den måde, han var som politiker og menneske. Det er en fortælling, vi danskere kan lide at spejle os i. Historien om, at selv om man kommer fra dårlige kår, så kan man få indflydelse og opnå at blive statsminister. Med ærlighed og ordentlighed, fortæller Bjarne Henrik Lundis.

Anker var som os andre

Anker Jørgensen levede en stor del af sit liv i Sydhavnen i en lejlighed med sin familie. Også da han var statsminister.

”Anker var ligesom os andre. Han var ikke bare en, der var valgt som politiker. Han boede også blandt dem, der havde valgt ham ude i Sydhavnen. Og det gjorde han ikke for at snobbe ned ad, men fordi det var her, han følte sig hjemme. Folk hilste på Anker og sagde: ”Hej, hvordan går det”. Han var en, man havde lyst til at tale med. Han var i øjenhøjde med folk; han gemte sig ikke,” siger Bjarne Henrik Lundis.

Forfatteren mener, at den direkte kontakt mellem politikere og den almindelige dansker i dag er gået af fløjten.

I dag kan du ikke på samme måde møde politikerne, fordi der er mere spin og presse ind over.

”I dag kan du jo ikke på samme måde møde politikerne, fordi der er mere spin og presse ind over. Dengang var det mere direkte og ærlig kommunikation,” siger Bjarne Henrik Lundis.

Solidarisk i arbejderbevægelsen

Han mener også, at Anker Jørgensen repræsenterede en arbejderbevægelse, som lønmodtagerne i langt større udstrækning dengang – end de gør i dag – følte sig som en del af.

Det var også dengang, Socialdemokratiet var det parti, der alene repræsenterede den almindelige lønmodtager.

”Dengang var det jo helt naturligt, at man som barn var med i DUI Leg og Virke, kom i DSU, meldte sig fagforening, havde konto i Arbejdernes Landsbank og at man endte sine dage i en kiste fra Arbejdernes Ligkistemagasin. Hele den opfattelse af, at man på den måde kunne være med til at gøre samfundet mere solidarisk; det repræsenterede Anker jo om nogen – både politisk og på sin levevis. Og det kan generationen over 60 år fortsat huske, siger Bjarne Henrik Lundis.

Anker Jørgensen

  • Anker Jørgensen blev født 13. juli 1922 og døde 20. marts 2016, 93 år gammel
  • Statsminister 1972-73 og 1975-82
  • Formand for Socialdemokratiet fra 1973 til 1987
  • Formand Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (senere SiD og 3F) fra 1968 til 1972
  • Medlem af Folketinget i 30 år  fra 1964 til 1994

”Det var også dengang, Socialdemokratiet var det parti, der alene repræsenterede den almindelige lønmodtager. I dag er der jo som bekendt andre partier, der lægger billet ind her. Og med stor succes.”

Svært at se sig selv blandt politikere

Og netop det, at man som vælger kan se sig selv i de politikere, der repræsenterer en, er en af de helt store udfordringer i moderne politik.

”Anker er en af dem der minder os om, at det kunne man engang. For ser man på Folketinget i dag, hvor der er meget få lønmodtagere i Folketinget for Socialdemokratiet, så har man i dag ikke den samme fornemmelse som lønmodtager – at kunne se sig selv blandt folkevalgte. Nøgternt vurderet. Men det kunne man med Anker,” mener Bjarne Henrik Lundis.

Kæmpede for retfærdighed

Endelig peger han på, at Anker var indbegrebet af en politiker, der af et ærligt hjerte og politisk overbevisning kæmpede for at opnå et mere ligeligt og retfærdigt samfund.

For generationerne over 60 år er Anker lig med et samfund, der er mere lige og solidarisk.

”Anker kom jo selv fra fattige kår og så, at der var andre, der havde bedre vilkår. Den retfærdighedsfølelse af, at der skulle ske en udjævning til fordel for de fattigste, at man skulle være solidarisk og der skulle ske en omfordeling af samfundets goder– det repræsenterede Anker,” siger Henrik Bjarne Lundis.

Ankers bisættelse 2. april 2016 blev markeret med faner fra blandt andet den fagforening, han selv havde været formand for: 3F

Han understreger, at selv om Anker Jørgensen som statsminister i 70’erne måtte indgå det det ene forlig efter det andet og af LO’s formand blev kaldt ”En lille lort”, så var var folk ikke i tvivl om Ankers retning, mener Bjarne Henrik Lundis:

”Kursen var mod mindre ulighed. En retning som socialdemokratiske regeringer siden ikke har repræsenteret på samme måde. For generationerne over 60 år er Anker lig med et samfund, der er mere lige og solidarisk.”

Mere ulighed i dag

Han mener, at vi i dag har et samfund, hvor der er langt større ulighed og forskel mellem de allerfattigste og de rigeste – og mellem generationerne.

Det er et savn. For Anker stod for noget oprigtigt.

”Jeg tror, at det er derfor, at Anker også siger de unge noget i dag. Netop kampen for mere social retfærdighed og lighed og den ærlighed, hvormed Anker gik i brechen for solidaritet, er noget, unge efterlyser blandt politikere. De unge kan se, at der var sammenhæng mellem den måde, Anker levede på, og det han sagde som politiker” mener Bjarne Henrik Lundis.

Den sidste rigtige arbejder

Han er overbevist om, at Anker kommer til at stå som den sidste store socialdemokrat – den sidste ”rigtige” arbejder, der tog turen som aktiv i fagbevægelsen og Socialdemokratiet og som endte på den mest magtfulde post som landets statsminister.

”Det er et savn. For han stod for noget oprigtigt; noget du ikke ser på samme måde hos politikere i dag,” siger Bjarne Henrik Lundis.

Støt statue af Anker

LO Hovedstaden og Kvartershuset i Sydhavnen samler ind, så der kan rejses en statue af Anker Jørgensen. Statuen af den folkekære politiker skal opstilles i det gamle arbejderkvarter i Sydhavnen i København, hvor han boede i 45 år indtil sin død i 2016. Du kan støtte med et beløb - stort som lille - på:

 

Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. juni 2018 kl. 11:04