Det er en stor sorg at miste sin ægtefælle eller samlever og samtidig stå uden adgang til bankkonto og penge.

Står du uden penge, hvis din ægtefælle dør?

Det kan give problemer, når den ene falder bort og banken automatisk lukker bankkontoen. Se her, hvordan I sikrer jer.

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

Mange seniorer har fælles bankkonto, men det kan give problemer, når den ene falder bort og banken automatisk lukker kontoen.

At miste sin ægtefælle eller samlever, er en stor sorg. Især hvis man samtidig står uden adgang til penge, bankkonto eller kreditkort.

Hvad sker der med vores bankkonto ved dødsfald?

Når man dør spærrer banken automatisk adgang til bankkonto og hævekort, så skifteretten kan danne sig et overblik over gæld og værdier.

Det gælder også for fælles bankkonti.

Sådan sikrer du, at du ikke står uden penge efter dødsfald

  1. Opret hver en konto til nødvendige udgifter
  2. Få et betalingskort til kontoen
  3. Hav penge nok på kontoen til en måneder, hvis I har råd til det
  4. Kontakt banken efter dødsfaldet, så din pension går ind på din egen konto

Så deler I en bankkonto, har du ikke adgang til dine egne penge, hvis din ægtefælle dør. Det gælder også, selvom du har et Dankort til kontoen.

Banken stopper også alle betalinger via Betalingsservice og evt. fuldmagter bortfalder også.

Få din egen konto

Derfor er det en god ide, hvis I hver har en konto udover fælleskontoen med penge nok til at klare sig, indtil der gives adgang til den fælles konto. En tommelfingerregel er, at I hver har penge nok til at klare jer i en måned.

Hvis du kun har Dankort til fælleskontoen, risikerer du at komme til at stå helt uden penge til udgifter i tiden efter dødsfaldet. Sørg derfor også for at få et betalingskort til din egen konto.

Husk også at kontakte banken efter dødsfaldet, så du sikrer dig, at din pension går ind på din egen konto.

Hvor lang tid går der, inden jeg får adgang til bankkontoen igen?

Der går cirka en måneder, indtil det første møde i skifteretten.

Læs mere om dødsfald, arv og testamente i Seniorhåndbogen 

Spørg Camilla Kirk om dødsfald, arv og testamente

I Faglige Seniorers brevkasse, kan du spørge Camilla Kirk om arv, testamente og andre juridiske spørgsmål.

Spørg advokaten her

 

 

 

Først publiceret: mandag 16. april 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.