74-årige Ole Kynde har gennem to år været sektionsformand for Faglige Seniorer i Aalborg - og fortsætter sit faglige arbejde i HK som formand for seniorerne.

Startede i HK Ungdom Isenkræmmeren blander politik og underholdning

Efter to år stopper Ole Kynde som sektionsformand for Faglige Seniorer i Aalborg. Men den tidligere isenkræmmer fortsætter med fuld fart på det faglige arbejde som formand for HK's seniorer, der næste år har 40 års jubilæum.

Senest opdateret: onsdag 20. juni 2018

”Egentlig har jeg aldrig haft et ønske om at blive sektionsformand, men da jeg for nogle år siden blev opfordret til at stille op – fordi der ikke var andre kandidater – sagde jeg ja. Men jeg lovede kun at blive, indtil der igen kom en deling af sektionerne 1 og 2, og formænd begge steder. Og det er jo sket nu”.

Det fortæller Ole Kynde, der derfor netop er stopper som sektionsformand for Faglige Seniorer Sektion 2 Aalborg.

Jeg startede i HK Ungdom, og agiterede ved at ringe på dørene.

Ole Kynde er 74 år og født i Vorde, men opvokset i Aalborg. Han gik ud af 7. klasse og blev bybud på et apotek. Her rensede han flasker til brug for ny medicin, der skulle fyldes på. Som 16 årig kom han i lære som isenkræmmer.

“Først var man 2 år på lageret, før man fik en kittel og fik lov at stå i butikken. Men erfaringen fra lageret gjorde jo, at man vidste alt om varerne,” husker Ole Kynde.

Jylland rundt som isenkræmmer

Som soldat var han i Varde de første måneder, og så Bådsmandsstrædes Kasserne i København – der, hvor Christiania nu ligger. Efterfølgende blev Ole Kynde sergent i Vordingborg.

Derefter vende han tilbage til isenkræmmerfaget i Brønderslev, og siden blev han ansat i et stormagasin i Aalborg, hvor han styrede isenkræmmerafdelingen.

Han blev herefter salgskonsulent i Louis Poulsen lamper, og fik så egen isenkræmmerbutik i Hadsund. Den havde han i i fem år, så blev den solgt. Herefter kom Ole Kynde til Krupps – som blev overtaget af Moulinex. Her var han i 10 år. Sidste job var hos i F & H i Viborg isenkræmmer engros inden Ole Kynde gik på efterløn.

Fagligt arbejde i HK

Den faglige karriere har også været omfattende.

”Jeg startede i HK Ungdom, og agiterede ved at ringe på dørene. Og så var der mange gode arrangementer, og her mødte jeg også min kone. Lige siden har det handlet om HK – på det faglige område. Jeg var formand for HK Handelsrejseklubben, der blev til HK Merkur. Og så har jeg siddet i en række bestyrelser i HK. Faktisk har jeg haft 2 gange 25 års jubilæum i HK.”

Det kan være svært at motivere Faglige Seniorers medlemmer på det politiske område

“Nu er jeg formand for seniorklubben i Aalborg, hvor vi har et par tusinde medlemmer. Når vi har arrangementer, kan der være 150, men ofte har vi folk på venteliste. Næste år har vi 40 års jubilæum, og jeg selv har lige haft 10 års jubilæum som formand.”

Folkemusik og bingo mere populært end politik

Det blev til to år som sektionsformand i Faglige Seniorer.

“Vi har 23 seniorklubber, og det er da en hel del. Generelt synes jeg, det kan være svært at motivere Faglige Seniorers medlemmer på det politiske område. Men arrangementerne med underholdning og lidt spisning er rigtig populære. Lægger man lidt ind i begyndelsen af møderne om det politiske, kan det gå.”

“Opbakningen fra hovedforbundet har ikke været speciel god. Alt var meget bureaukratisk, synes jeg.”

“Når vi havde et arrangement med eksempelvis folkemusik, kom der 160 personer, men besøg af rådmanden gav 30 tilhørere. Det budskab er da til at aflæse! Vi havde julebingo, og der kom 150 mennesker, og her på mødet fortalte jeg om Faglige Seniorer. Vi havde et underskud på 4.000 kroner, som jeg ikke kunne få dækket, selvom det var medlemspleje. Andre sektioner fik jo deres dækket. Det var meget skuffende, så det har jeg ikke længere kræfter til!”

“Faglige Seniorer mangler noget om medlemspleje. Alt i alt skal man gøre det hele lidt mere underholdende. Det vil trække medlemmer til,” mener Ole Kynde.

Først publiceret: fredag 25. maj 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. juni 2018 kl. 09:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.