Forstå data-regler på 5 minutter Se hvad de betyder for dig
Nu har du ret til at se, hvad virksomheder ved om dig. Måske er det mere, end du tror?
Senest opdateret: onsdag 20. juni 2018
Alle taler om det. Du har sikkert også fået mail om det i den mailboks. Virker det stort og uoverskueligt – så få det skåret ud i pap: Den nye lov om persondata.
Loven trådte i kraft 25. maj. Loven kommer fra EU og gælder for alle 250 millioner europæere.
Med den nye lov får du nye rettigheder som forbruger.
1. Hvad er persondata?
Persondata er blandt andet dit navn, dit telefonnummer, din e-mail, din adresse, om du er medlem af en fagforening og en masse andre oplysninger.
2. Du har ret til at se, hvilke data en virksomhed gemmer på dig
Hvis du har handler med en virksomhed, abonnerer på et nyhedsbrev eller på anden måde har udleveret dine kontaktoplysninger, har du krav på at få oplyst, hvad virksomheden ved om dig, og hvad dine data bruges til. Du har ret til at få rettet dine data, hvis der er fejl i dem.
Data hos Faglige Seniorer
Persondataforordningen kaldes også GDPR. Det er en forkortelse af det engelske ord General Data Protection Regulation.
Faglige Seniorer behandler dine data sikkert, vi har netop opdateret vores beskrivelse af persondataregler på hjemmesiden.
Her kan du se her Faglige Seniorers persondataregler - klik her.
3. Du har ret til at få slettet dine data
Ønsker du ikke at virksomheden skal blive ved med at gemme dine data, har du ret til at få dem slettet, så du bliver glemt.
4. Du har ret til at få flyttet dine data
Hvis du skifter til en ny brilleforretning, tandlæge, mekaniker eller lignende har du ret til at få dine data flyttet med over til den nye forretning.
Sådan får du viden om, hvad virksomheder ved om dig
Kontakt virksomheden på mail eller telefon og bed om at få tilsendt dine oplysninger. Du har krav på at få dem hurtigt og i et forståeligt sprog.
Har virksomheden en selvbetjeningsløsning bag login, vil de fleste havde gjort det muligt for dig, at hente dine oplysninger der.
Facebook ved alt om dig! Er du parat til at se, hvad de ved?
Se alle detaljerne her – det handler også om størrelsen på dine sko
Persondata er:
• Navn
• Adresse
• Cpr-nummer
• E-mailadresse
• Fødselsdato
• Køn
• Telefonnummer
• Elektroniske spor
Der er også:
Adgangskontrol, familiemæssige oplysninger, fotos, GPS-oplysninger, initialer/loginnavn, interesser, IP-adresse, kreditkortnummer, løn, logning i IT-systemer, nummerplade, pasnummer, personlige produktionstal, personlighedstest, rejseoplysninger, stilling, størrelse på sko og tøj, videoovervågning, karakterer fra uddannelse.
Særligt følsomme persondata er:
Fagforeningsmedlemskab, helbredsoplysninger, race og religion, seksuel orientering.
Det er også biometriske oplysninger, Genetisk information, Politisk overbevisning, straffeattest og væsentlige sociale problemer
Oplysningerne er hentet fra Forbrugerrådet Tænk og du kan læse meget mere på hjemmesiden her.
Først publiceret: fredag 25. maj 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. juni 2018 kl. 09:19