Aftale forhindrer benspænd for byggeri af seniorboliger
Ny aftale betyder, at kommunernes andel af finansiering ved byggeri af almene seniorboliger er uændret.
Senest opdateret: onsdag 20. juni 2018
Der bliver ikke ændret en krone på den måde, som byggeri af almene seniorboliger bliver finansieret på.
Det fremgår af den nye aftale om kommunernes økonomi for det næste år, som torsdag er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet.
Det var en hel forkert vej at gå at gøre alment nybyggeri dyrere for kommunerne
Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer
Hidtil har kommunerne skulle betale 10 procent i såkaldt ”grundkapital” ved byggeri af almene seniorboliger. Og det ændres der ikke ved i den nye aftale.
Seniorer i kø til en bolig
- Der findes i dag 48.000 almene ældreboliger i Danmark.
- Alene til en bolig i såkaldte seniorbofællesskaber står 8.500 på venteliste, mens det anslås, at 80.000 ældre overvejer at flytte i en bolig i et seniorfællesskab.
- Ifølge Danmarks Statistik stiger antallet af ældre, der bor til leje, ved 70 års alderen, mens det falder tilsvarende for ældre i ejerbolig.
- Samtidig stiger antallet af seniorer i Danmark. I dag er 1,1 million danskere over 65 år. I 2030 er antallet steget til 1,6 millioner.
Regeringen havde ellers lagt op til, at kommunernes medfinansiering ved al alment boligbyggeri skulle hæves til 14 procent.
Tilfreds med aftalen
Aftalen betyder i stedet, at for byggeri af almene seniorboliger er grundkapitalen fremover på 10 procent. Fuldstændig som i dag.
“Det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi har ikke brug for at skrue ned for nybyggeri af almene boliger til seniorer. Tværtimod. Behovet for at ældre kan flytte i tidssvarende boliger kæmpestort. Derfor var det en hel forkert vej at gå, at gøre alment nybyggeri dyrere for kommunerne,” siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.
Sejr for fornuften
Mens kommunernes andel af finansieringen – den såkaldte grundkapital – er 10 procent for almene ungdoms- og seniorboliger, sker der ændringer, når det gælder byggeri af såkaldte familieboliger. De deles op i tre kategorier.
Er boligen under 90 kvadratmeter, nedsættes grundkapitalen til 8 procent. Er boligen imellem 90 og 104 kvadratmeter, er grundkapitalen fortsat 10 procent, og for boliger på 105 kvadratmeter og derover er grundkapitalen 12 procent.
“Aftalen er en sejr for fornuften. Grundkapitalen fastholdes samlet set på 10 procent. På den måde undgås, at kommunerne presses til at ‘hamstre’, som kan være skadeligt for byggeriet. Og så er det afværget, at alment byggeri går i stå fremover. Samtidig lægges der op til, at boliger under 90 kvadratmeter får reduceret grundkapitalen til 8 procent, hvilket hænger godt sammen med behovet for lidt mindre boliger,” siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.
Fakta: Aftalen mellem KL og regeringen
Uddrag af aftalen om kommunernes fremtidige andel af finansieringen af almentboligbyggeri. Aftalen er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen.
- Det kommunale grundkapitalindskud udgør i henhold til gældende lov 14 pct. fra og med 2019.
- Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at indføre en differentieret grundkapitalindskudsmodel i 2019 og 2020.
- Det kommunale grundkapitalindskud vil være mellem 8 og 12 pct. for familieboliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse, således at kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af storeboliger.
- Regeringen vil endvidere søge Folketingets opbakning til at fastsætte grundkapitalindskuddet for ungdomsboliger og ældreboliger til 10 pct. i 2019 og 2020.
Først publiceret: torsdag 7. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 20. juni 2018 kl. 09:17
