Da vi testede To Good To Go appen købte vi en pose brød fra bagerkæden Emmerys for 39 kroner.

To good to go: Stop madspild og få billig mad fra restauranter og bagerier

Too Good To Go er en app, hvor du kan købe overskydende mad fra især restauranter og bagerier til nedsat pris.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Du bestiller og betaler gennem appen og henter maden i forretningen.

Appen er gratis at downloade, men du skal naturligvis betale for maden. Det koster som regel mellem 20 og 40 kroner. Du sparer altid mindst 50% af originalprisen.

Blomster, øl, chokolade, frugt og grønt, kager, brød……

Der er mange forskellige forretninger med i Too Good To Go. I det meste af landet kan du billigt købe alt fra sandwich, sushi og salater til bagerbrød, kager og dagligvarer, som forretningerne har til overs omkring lukketid.

For eksempel kan du overalt i Danmark fylde en boks med overskydende mad fra morgenmadsbuffeten på Scandics hoteller for 29 kroner eller hente en pose med frugt og grønt fra Brugsen til 29 kroner.

I Odense kan du købe billige overskudsøl fra Beer Trade. Det er specialøl, som er sorteret fra, for eksempel fordi etiketten sidder skævt.

Mange blomsterhandlere har buket eller lykkepose for under en 50’er og der er også lækker overskudschokolade fra chokoladeforretninger.

Gå på opdagelse i appen og se nedsatte varer tæt på dig.

Sådan kommer du i gang med at bruge appen

  1. Hent appen til din telefon eller table
  2. Opret en konto.
  3. Find en forretning i nærheden af dig
  4. Bestil og betal dit måltid i appe
  5. Tag til forretningen på det angivne tidspunkt og vis din kvittering i appen.

Sådan får du appen To good to go

Hent appen her, hvis du har en iPhone

Hent appen her, hvis du har en Android telefon

To good to go appen viser rabatter tæt på dig.

 

 

 

 

 

 

Først publiceret: onsdag 27. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:43

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.