Udbetalinger af folkepension, andre offentlige ydelser og løn var fredag forsinket på grund af it-problemer.

Efter bank-nedbrud: Folkepensioner og løn er klar til udbetaling

Der har natten til fredag været forsinkelser i et større antal bankbetalinger, som håndteres af Nets. Men fra senest kl. 12 fredag skulle udbetalinger af løn og folkepension være klar, meddeler Nationalbanken. I en række banker sker udbetalingen først mandag. Se listen her.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Folkepensioner, andre offentlige ydelser og en række lønudbetalinger skulle nu være tilgængelige, efter at der natten til fredag været forsinkelser i clearingen af et større antal bankbetalinger, som håndteres af Nets.

Det betød, at udbetalinger af løn og overførsler til mange danskere blev forsinket fredag morgen.

Fejlen er fundet og rettet.

“Årsagen skyldes en parameteropsætning i Nationalbankens it-system Kronos,” meddeler Nationalbanken.

“Alle udbetalinger er afviklet, og vil blive tilgængelige på danskernes konti i løbet af fredag formiddag, i takt med at datacentraler og pengeinstitutter får bogført betalingerne.”

Udbetalingerne er klar både i banken og i netbanken.

“Vær dog opmærksom på, at du kan opleve ventetid, hvis du prøver at få adgang til netbank og mobilbank, da mange kunder i øjeblikket prøver at tjekke deres konto,” oplyser FinansDanmark.

Kunder i en række pengeinstitutter kan dog først forvente, at udbetalinger kan ske mandag morgen, oplyser FinansDanmark.

Det gælder blandt andet kunder i Arbejdernes Landsbank, Handelsbanken, Spar Nord samt en række mindre banker.

Listen kan ses her:

Nykredit Bank
Spar Nord
Arbejdernes Landsbank
Handelsbanken
vestjyskBANK
Danske Andelskassers Bank
Den Jyske Sparekasse
GrønlandsBANKEN
Fynske Bank
Lollands Bank
Salling Bank
Lægernes Bank
Totalbanken
Møns Bank
PenSam Bank
Merkur Andelskasse
Hvidbjerg Bank
Frørup Andelskasse
Andelskassen Fælleskassen
Faster Andelskasse
Frøslev-Mollerup Sparekasse
Københavns Andelskasse

(Artiklen er opdateret fredag 31. august kl. 17.18)

 

 

Først publiceret: fredag 31. august 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:55

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.