PYYYHA. Du kan kan ligesom mig tage det helt roligt: Dine points fra Coop er IKKE udløbet.

Trods ildevarslende mail: Dine points fra Coop udløber ikke

"Åh, nej.... jeg har spildt alle de point, jeg har fået ved at købe ind i Brugsen i et helt år." Jeg var ved at gå i panik. Men så læste jeg beskeden grundig igennem: Endnu en falsk mail. Denne gang fra en svindler, der udgiver sig for at være fra Coop.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Jeg er fast kunde hos Coop og sparer møjsommeligt point sammen. Men for lidt siden var jeg ved at gå i panik.

For i min mail-boks lå en ildevarslende besked: “Sidste dag til at at bruge dine CoopPoint, Susanne. Der er 24 timer til udløb af dine CoopPoint”.

Heldigvis var der et link, hvor der stod: “Benyt dem her. Tilgå nu.”

Mailen var underskrevet: “Hav en  fortsat dejlig dag – Mimir Damgaard, Coop Kundeservice”.

 

Jeg var lige ved at klikke på linket, for at indløse mine mange point, da jeg tænkte: “Stop dig selv. Tjek lige mailen en ekstra gang.”

Mit grundige tjek viste:

Sådan spotter du en fup-mail

Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:

• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?

• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?

• Er tilbuddet for godt til at være sandt?

• Er der kontaktoplysninger ud over linket?

• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?

• Mailadressen var ikke fra Coop.
• Der var ingen kontaktoplysninger i mailen.
• Mailen lignede ikke andre mails fra Coop. For eksmepel var der ikke logo.
• En søgning i Google viste hurtigt, at andre advarede mod fup.

Så har du også fået en mail fra Coop kundeservice om, at dine CoopPoints udløber om 24 timer?

Så slet mailen. Den er falsk.

Klikker du på linket, risikerer du at oplyse dine betalingskortoplysninger.

Coop advarer om fup på Facebook

På Facebook advarer Coop om mailen:

“Vi gør opmærksom på, at der i øjeblikket er nogle falske mails i omløb med Coop som afsender. I mailen står der, at dine CoopPoint udløber snart, og at du skal skynde dig at bruge dem.
Dette er ikke en mail fra Coop, og du skal ikke trykke på linket i mailen – ej heller opgive dine oplysninger,” skriver Coop.

Så du kan ligesom mig tage det helt roligt: Dine points fra Coop er IKKE udløbet.

https://www.facebook.com/Coop.dk.Mad/photos/a.1240599869295417/1923540441001353/?type=3&theater

https://www.facebook.com/Coop.dk.Mad/photos/a.1240599869295417/1923540441001353/?type=3&theater

 

Først publiceret: tirsdag 4. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.