Hvis du får en SMS med opfordring til at klikke på et link - så pas på. Det kan være svindlere, der forsøger at franarre dig personlige oplysninger.

Hallo, der er en svindler i din telefon: Fupper dig på SMS

Det siger "pling" og du har fået en SMS. Men pas på: Det kan være fra en svindler, der vil franarre dig personlige oplysninger. Se svindlen her - og få tip til, hvad du skal gøre.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Snyd kendes fra e-mails og telefonopkald, men du kan også få snyde-sms’er. Formålet er at lokke dig til at klikke på et link.

Sådan foregår svindel på SMS

Du får en SMS med opfordring til at klikke på et link. Linket går til side, hvor nogen forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger. For eksempel CPR-nummer, kodeord eller adgangskode til NemID. Måske vil de også lokke dig til at tag et billede af dit pas eller nøglekort.

Banker, UdbetalingDanmark, PostNord eller kommunen vil aldrig kontakte dig på SMS, og bede dig opgive personlige oplysninger.

Det kan også være, at SMS’en lokker med en præmie i en konkurrence. Men hvis du ikke kender afsenderen eller konkurrencen, skal du passe på.

Tryk aldrig på et link, hvis du ikke ved, hvad der gemmer sig bag ved.

Falsk SMS fra TDC

Dette er et eksempel på en fals SMS fra TDC.

Her er telefonnummeret et tegn på, at der er noget helt galt.

Den korte tidsfrisk, som skal lægge pres på dig, er også et tegn på snyd.

Sådan beskytter du dig mod fup-SMS

  • Klik ikke på links i SMS’er fra nogen, som du ikke kender
  • Slet SMS’en, så du ikke risikerer at klikke på linket ved en fejl
  • Søg på Google. Måske er der allerede advarsler om denne form for svindel

 

Først publiceret: mandag 10. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.