Susanne fik et godt tilbud om at købe burgermad for 250 kroner hos McDonalds. Men det var fup.

Få 250 kroner til burger-mad: McDonalds misbruges i frækt mailfup

Du glemte sin ordrer sidst du var her, så nu vil vi give dig 250 kroner. For godt til at være sandt? Ja! Det var fup.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Der tikker en mail ind fra McDonalds: ”Du glemte din ordre sidst du var her Susanne”, står der.

Men det er igen en fupmail, som går ud på at lokke mig til at klikke på et link og opgive mine oplysninger, så svindlerne kan bruge dem.

 

Sådan så jeg med det samme, at det var fup

  1. Det var for godt til at være sandt.
  2. McDonalds kan ikke vide, hvem der glemmer mad på deres restauranter.
  3. Svindlerne brugte godt nok et logo fra McDonald, men det lignede ikke en mail fra McDonalds.
  4. Mailen var sendt fra en  gmail og ikke fra en officiel mail fra McDonalds.
  5. For at få “tilbuddet” skal man klikke på et link.
  6. Der er ingen andre kontaktoplysninger, hvor man kan komme i kontakt med afsenderen.

 

Sådan spotter du en fup-mail

Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:

• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?

• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?

• Er tilbuddet for godt til at være sandt?

• Er der kontaktoplysninger ud over linket?

• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?

Først publiceret: mandag 1. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.