Kritik af Udbetaling Danmark: Fejl i to ud af tre klagesager om folkepension
Pensionister og andre får tit ikke automatisk et brev med en udførlig beregning af, hvor meget de skal have udbetalt, og det kritiseres af Ankestyrelsen: Fejl i to ud af hver tre klagesager hos Udbetaling Danmark.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
Mange ældre får deres folkepension uden at vide, om beløbet er helt korrekt. De modtager nemlig ofte ikke en detaljeret beregning.
Udbetaling Danmark er ikke grundig nok med at give begrundelser for sine afgørelser om pensioner. Den kritik kommer nu fra Ankestyrelsen.
Faktisk er Udbetaling Danmark den myndighed inden for Ankestyrelsens område, som begår forholdsvis flest formelle fejl.
Det sker, selv om det er store beløb, der jongleres med. I fjor blev der udbetalt samlet 120 milliarder kr. til 1 million folkepensionister.
Formelle fejl
Ankestyrelsen har set på det, der kaldes ”formelle sagsbehandlingsfejl” hos Udbetaling Danmark og hos andre offentlige myndigheder. Det er sket i de sager, hvor borgere har klaget til Ankestyrelsen.
Udbetaling Danmark
- Udbetaling Danmark forvalter folkepension og en række andre ydelser.
- Det er blandt andet førtidspension, fleksydelse, boligstøtte, barseldagpenge, børnetilskud og en række andre udbetalinger.
- Udbetaling Danmark betjener borgerne pr. telefon, digital post og via selvbetjening på www.borger.dk. Folk, der har brug for betjening ved fysisk fremmøde, skal henvende sig hos deres kommune - også når det drejer sig om Udbetaling Danmarks områder.
- Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP-koncernen.
- Udbetaling Danmark har kontorer en række steder rundt i landet: Holstebro, Frederikshavn, Haderslev, Vordingborg, Lillerød og Hillerød. Men ingen borgere kan komme ind på kontorerne og møde sagsbehandlerne personligt.
Samlet sker der den slags fejl i to ud af hver tre sager hos Udbetaling Danmark. Det mest almindelige er, at der mangler begrundelser for afgørelser.
Flere fejl i en række sager
Hvis ældre er utilfredse med deres folkepension, kan de klage til Ankestyrelsen. Ved behandlingen af samlet 3.400 klager i fjor, tjekkede Ankestyrelsen både, om afgørelsen var korrekt, og også om der var sket formelle sagsbehandlingsfejl.
I under 1.200 sager var der ingen kritik.
De resterende over 2.200 havde sagsbehandlingsfejl. Nogle endda flere fejl.
Det svarer til, at der er fejl i to ud af de tre sager, hvor der er klaget over folkepensionen.
Flere utilstrækkelige begrundelser
John Klausen frygter, at når der er alvorlige fejl i så mange af de sager, der fører til klager, så er der også utilstrækkelige begrundelser i mange af de sager, som folk ikke klager over. Han er lektor i socialret på Aalborg Universitet.
”Hvis borgerne ikke får en ordentlig forklaring, er der fare for, at de ikke finder ud af, at de faktisk burde klage,” siger John Klausen.
It-systemerne driller
Afdelingschef Dorthe Bech Hansen fra Udbetaling Danmark påpeger, at selv om der sker en formel sagsbehandlingsfejl, så er det ikke det samme, som at borgeren får ret i sin klage.
Hun fortæller, at en del af de formelle fejl skyldes it-problemer. Dem arbejder Udbetaling Danmark på at løse.
”Dermed kan for eksempel begrundelserne komme med på de breve, som systemerne automatisk sender til borgerne. Det gælder også de detaljerede beregninger af ydelsen,” tilføjer Dorthe Bech Hansen.
Udbetaling Danmark oplyser, at ældre og andre borgere i dag altid kan ringe eller skrive for at få tilsendt en detaljeret beregning af deres udbetaling.
Færre fejl på andre områder
John Klausen siger, at de mest alvorlige sagsbehandlingsfejl er de tilfælde, hvor der kan være tvivl, om afgørelsen er korrekt. For eksempel hvis borgeren ikke bliver partshørt, er der tvivl om afgørelsen er korrekt, fordi borgeren ikke har haft mulighed for at korrigere forkerte oplysninger.
Ankestyrelsen har set på sagsbehandlingsfejl i klagesager inden for en række områder. I kommunale beskæftigelses- og socialsager er der fundet fejl i 37 % sagerne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den laveste fejlprocent. Den er på 5 %.
Først publiceret: søndag 7. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:01
