Hæmoriden, Sildeforgylderen og alle de andre: Nu vil smeden fortælle historien om øgenavnene
Historien om øgenavnene på arbejdspladsen skal fortælles inden det er for sent, mener smeden Ejvind Heinecke. Metal støtter bog-projekt og efterlyser din fortælling.
Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021
Det er fortællingen om maskinmesteren, der altid løb lige efter førstemesteren og derfor blev kaldt Hæmoriden.
Det er også historien om en anden maskinmester, der var fra Bornholm og fik navnet Sildeforgylderen.
Øgenavne har været almindelig på arbejdspladser, al den tid jeg kan huske tilbage.
Ejvind Heinecke, formand for Metals seniorer
De to og et utal af andre beretninger om øgenavne som for eksempel Tante Lilla, der på grund af lidt for meget spiritus var en kende blålilla i ansigtet, skal nu samles, skrives ned og udgives i en bog.
Har du en historie om øgenavne?
- Ejvind Heinecke er i gang med at indsamle historier om øgenavne fra danske arbejdspladser i perioden 1950 til 1990.
- Har du en eller flere historier om øgenavne fra din arbejdsplads eller havde du selv et øgenavn, som du vil fortælle om, så kontakt Ejvind Heinecke.
- Du kan sende en e-mail til ejvindheinecke@gmail.com eller kontakte ham på tlf. 21 46 25 97
Det har Ejvind Heinecke sat sig for.
Han er gammel klejnsmed, tidligere formand for Metal Lolland-Falster og nu landsformand for Metals seniorer.
”Øgenavne har været almindelig på arbejdspladser, al den tid jeg kan huske tilbage. Jeg er især interesseret i perioden fra 1950 og frem til 1990, som mange nulevende kan huske og forholde sig til. Derfor skal den historie skrives nu, inden det er for sent,” siger Ejvind Heinecke, der har fået støtte fra Metalforbundet til at skrive bogen om øgenavne.
Øgenavne fra arbejdspladser i hele Danmark
Ejvind Heinecke er interesseret i alle fortællinger om øgenavne. Ikke kun fra smedearbejdspladser, men fra alle typer af virksomheder fra hele landet.
Havde man først fået et øgenavn, hang det ofte ved hele livet.
Ejvind Heinecke
”På stort set alle danske fabrikker, værksteder, byggepladser, værfter og kontorer har man som noget typisk dansk givet øgenavne til kolleger og chefer. Det har næsten altid relateret sig til en begivenhed, et udseende eller selve jobbet. Det kunne også være en væremåde, en stemmeføring eller uheldig situation, der førte til, at man pludselig fik et rammende øgenavn. Jeg er interesseret i alle historierne,” fortæller Ejvind Heinecke.
Han siger, at han ikke selv gennem et helt arbejdsliv er blevet kaldt noget andet end sit rigtige navn. Ikke så vidt han ved, i hvert fald.
”Derfor er jeg ikke selv noget godt eksempel. Til gengæld har jeg været på mange arbejdspladser, hvor rigtig mange af kollegerne havde et øgenavn”.
Proppen og andre fortællinger
Ejvind Heinecke var fra 1974 og 11 år frem operatør og smed på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster, hvor der føg med øgenavne blandt de ansatte.
”Havde man først fået et øgenavn, hang det ofte ved hele livet. Øgenavne kunne være hyggelige og rare, men de kunne bestemt også være alvorligt sårende; ja nogle absolut modbydelige. Men de fleste accepterede deres øgenavn, også selv om nogle helst havde været foruden.”
For eksempel blev en kollega på sukkerfabrikken kaldt Proppen.
Navnet havde han fået på grund af sin lave højde og statur, men også fordi han havde noget af et iltert temperament. På et tidspunkt fik han en blodprop, som han heldigvis overlevede – men enkelte kolleger begyndte så at kalde ham Blodproppen. Det navn gik dog i sig selv igen, fortæller Ejvind Heinecke som et eksempel på en fortælling til bogen.
Smeden de kaldte Sveske
”I bogen vil jeg så vidt mulig forsøge at få baggrunden for øgenavnet med. Hvis man kommer med et bidrag, er det bedst, hvis man kender den eksakte baggrund for, at en person fik et øgenavn. Men hvis det fortoner sig i glemslen, så er det også i orden, hvis man har en formodning eller ide om, hvorfor øgenavnet opstod,” siger han.
Så råbte han altid ”Hit med svesken”. Og derfor hed han aldrig andet
Ejvind Heinecke
”I bogen vil der ikke optræde navngivne personer, for det er ikke meningen, at nogle skal blive genkendt eller stødt,” understreger Ejvind Heinecke, der fra sin læretid hos smedefirmaet Larsen & Carlsen i Nykøbing F. husker den her historie – og som dem, som interesserede sig for håndbold dengang alligevel måske kan genkende.
”Vi havde en smed, vi kaldte Sveske. Han var som yngre en habil håndboldspiller, og når holdet erobrede bolden, var han stukket afsted op ad banen. Så råbte han altid ”Hit med svesken”. Og derfor hed han aldrig andet”, griner Ejvind Heinecke.
Det skal være sjovt
”Når bogen udkommer med alle de bidrag, jeg forhåbentlig får fra hele landet, så håber jeg, at læsning af de mange fortællinger giver anledning til et munter grin. Bogen skulle gerne give en sjov oplevelse,” siger Ejvind Heinecke.
Det forventes, at bogen er klar til udgivelse i løbet 2020.
Først publiceret: fredag 12. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 07:51
