Hårdt nedslidende arbejde bør give adgang til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mener Fødevareforbundet NNF.

Slagteriarbejdere har størst risiko for at blive førtidspensionister

Ansatte på slagterier, plejehjem og rengøringspersonale kan oftere se frem til at forlade arbejdsmarkedet som førtidspensionister, viser analyse fra AE-Rådet. Fagforening efterlyser særlig ordning for tilbagetrækning for nedslidte.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Lønmodtagere i brancher med hårdt og nedslidende arbejde som slagterier, rengøring og plejehjem er ofte også er dem, der må forlade arbejdsmarkedet før tid og havner på førtidspension, inden de er fyldt 60 år.

Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, der har undersøgt, hvilke brancher, førtidspensionisterne tidligere har været beskæftiget i.

Analysen får Fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer slagteriarbejdere, til at igen at blande sig i debatten om den stigende tilbagetrækningsalder.

Forbundet foreslår, at der etableres en særlig ordning for tilbagetrækning for personer, der arbejder i brancher med størst risiko for nedslidning.

”Det burde være muligt at lave ordninger, der fokuserer på netop disse grupper, og som giver dem mulighed for en værdig tilbagetrækning. Der er stor forskel på, hvor syge og nedslidte folk bliver af deres arbejde, og det burde ikke være så svært at tage højde for det, når man beslutter, hvornår folk skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er det kun ens alder, der er afgørende; fremadrettet bør man også kigge på de jobs, man har haft,” siger forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Der er behov for, at vi får en diskussion herhjemme om en differentieret tilbagetrækning.

Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker

Synspunktet bakkes op af professor ved Aalborg Universitet, arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Regeringens seniortænketank

I foråret nedsatte regeringen en tænketank, der skal komme med udspil til, hvordan seniorer får et bedre arbejdsliv og få flere til at udskyde pension.

Formanden for tænketanken er den tidligere LO-formand, Harald Børsting. Tænketanken består desuden af otte sagkyndige og otte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Arbejdet skal være afsluttet i sommeren 2019.

Ole Wehlast, forbundsformand Fødevareforbundet NNF, er medlem af tænketanken.

Selvom tænketankens formål er at få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, ser Ole Wehlast ingen konflikt mellem det formål og Fødevareforbundet NNF's dagsorden:

”Jeg synes faktisk, at det er rigtig fint at forbedre mulighederne for at lade folk blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan gavne både de friske seniorer og samfundsøkonomien. Men for mig er det utroligt vigtigt, at vi ikke glemmer de medarbejdere, der allerede er nedslidte efter et langt og hårdt arbejdsliv, når de rammer den pensionsalder, vi har i dag, på 65 år. Politikerne må ikke glemme de lønmodtagere, jeg repræsenterer, sagde Ole Wehlast, da tænketanken blev offentliggjort.

”Der er behov for, at vi får en diskussion herhjemme om en differentieret tilbagetrækning, som man blandt andet har i Tyskland og Holland. Så de, der har arbejdet i udsatte brancher med nedslidning, har mulighed for at trække sig tidligere tilbage end folk fra brancher, hvor risikoen ikke er så stor,” siger han.

Hos Faglige Seniorer, der har 230.000 medlemmer over 60 år fra LO-forbund, håber Palle Smed, at der kommer større fokus på tidligere tilbagetrækning.

”Der er jo intet som helst overraskende i tallene. Det er stort set de samme brancher, der masseproducerer førtidspensionister, som for 30 år siden. De fag, som ikke længere optræder på listen, er enten uddøde eller udflyttede. Så der skal altså ikke det store analysearbejde til for at afsløre, hvilke brancher der er hårdest belastede. Vi skal bare kigge i statistikken over førtidspensionister”, siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

”Vi kan hos vores medlemmer se, hvordan nedslidning og sygdomme fra arbejdet har forringet livskvaliteten for mange. Det er rimeligt, at de mennesker får mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet lidt tidligere og dermed en mulighed for et bedre og længere otium,” siger han.

Storleverandør af førtidspensionister

I nogle brancher som slagterier er risikoen over to en halv gang større for at skulle forlade arbejdsmarkedet som førtidspensionist end man skulle forvente i forhold til branchens størrelse.

Det fremgår af analysen fra AE-Rådet, der har set på hvilke brancher, personer på førtidspension tidligere har arbejdet i.

”Undersøgelsen bekræfter, at den ulighed vi ser i arbejdsmiljøet, hvor nogle brancher er storleverandører af førtidspensionister, også er en ulighed i forhold til, at de ansatte har mulighed for så at sige at nå helskindet frem til folkepensionsalderen,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Han er derfor ikke overrasket over, at undersøgelsens resultat.

”Det bekræfter det, vi godt vidste i forvejen. At der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet og nedslidning i en række brancher. Og at slagteriarbejdere, rengøringsansatte og ansatte i transportbranchen er blandt dem, vi ser er overrepræsenteret i statistikken over folk på førtidspension. Sådan har det været i årevis,” fortæller Henning Jørgensen.

Slagteriarbejdere mest udsatte

AE-Rådet har i undersøgelsen fulgt de danskere mellem 40 og 59 år, der i 2015 og 2016 overgik til førtidspension og har undersøgt, hvilken beskæftigelse de havde i årene forinden. Kun personer, som 10 år før de overgik til førtidspension var i beskæftigelse, er med i analysen.

Omkring hver tiende af dem, som var i arbejde 10 år før de blev førtidspensionister, var beskæftiget på plejehjem, mens en næsten ligeså stor andel var beskæftiget i daginstitutioner og dagcentre.

Undersøgelsen har også set på, i hvilke brancher der er overrepræsenteret i forhold til branchens størrelse.

I top er chauffører og ansatte i rengøringsbranchen. Men langt størst risiko for at havne på førtidspension har ansatte på slagterierne.

Slagteriarbejdere mellem 40 og 49 år har dobbelt så stor risiko og de 40-59 årige to en halv gange så stor risiko for at havne på førtidspension, viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kroppen som det vigtigste arbejdsredskab

Fødevareforbundet NNF’s formand, Ole Wehlast, mener, at undersøgelsen atter en gang bekræfter, at det er lønmodtagere med de hårdeste job, der ofte må forlade arbejdsmarkedet før tid.

Det jo helt tydeligt, at dem, der har et fysisk hårdt og krævende arbejde, har størst risiko for at ende på en førtidspension.

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

”Når man ser listen, er det jo helt tydeligt, at dem, der har et fysisk hårdt og krævende arbejde, har størst risiko for at ende på en førtidspension. Selvom robotteknologi vinder frem på både plejehjem og slagterier, så er det fortsat arbejdspladser, hvor medarbejdernes krop er det vigtigste arbejdsredskab. Og kroppe bliver slidt – og nogle gange ødelagt – efter 40 eller 45 års hårdt arbejde, siger forbundsformanden.

Ole Wehlast er ikke overrasket over tallene, men beklager, at den stigende efterløns- og folkepensionsalder gør det sværere for de allermest nedslidte at trække sig tilbage og er overladt til at søge førtidspension.

”En lagerarbejder eller en slagteriarbejder, der har knoklet fra de var 16-17 år, kan ofte ikke holde til mere, når de rammer 60-års alderen. Tidligere gav efterlønsordningen dem mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag skal de igennem et langt forløb for at kunne få tilkendt en førtidspension. Men at mange af vores medlemmer er slidt op efter 40 års hårdt fysisk arbejde, er der absolut intet overraskende i,” siger han.

Mest nedslidt – tidligst tilbagetrækning

Ole Wehlast mener, at man bør se på, hvilke grupper af lønmodtagere, der er mest udsatte for nedslidning, så det for dem er muligt at trække sig tilbage tidligere.

”Helt grundlæggende mener jeg, at det er urimeligt, at medarbejdere, der har knoklet igennem et langt arbejdsliv, skal igennem langvarige, og nogle gange ydmygende, ressourceforløb, før de kan få tilkendt en førtidspension. Undersøgelsen fra AE-Rådet viser med al tydelighed, at der er en stærk overrepræsentation af førtidspensionister blandt lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde,” siger han.

Førtidspensionsreformen fra 2013 gjorde de sværere for især personer under 40 år at få tilkendt førtidspension. Men de strammere regler rammer også ansøgere over 40 år, der som udgangspunkt skal have et ressourceforløb og kun hvor det vurderes formålsløst, kan en person tildeles førtidspension med det samme.

Forlader job uden at opnå førtidspension

Professor Henning Jørgensen vurderer, at det kun er de færreste, der har behovet, der rent faktisk også får tilkendt førtidspension.

”Analysen fra AE-Rådet viser tal for dem, der har opnået førtidspension. Men der er formentlig langt flere, der har måtte forlade jobbet og nu er i diverse forløb for at få afklaret, om de er berettiget til førtidspension. Og det kan tage år, og der er ingen garanti for, at der er førtidspension for enden af forløbene,” mener Henning Jørgensen.

Gennem de seneste fem år er tilgangen til førtidspension ifølge AE-Rådet faldet med omkring 50 procent. Årsagen er førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 2013. I de seneste år er der dog sket en mindre stigning.

I dag er omkring 220.000 personer på førtidspension.

Samtidig stiger tilbagetrækningsalderen.

Næste år skal man være til 65 et halvår år for at kunne gå på folkepension. Det stiger yderligere frem til 2022, hvor danskerne skal være fyldt 67 år for at få folkepension.

Fakta: Brancher leverer førtidspensionister

Se analysen fra AE-Rådet her- KLIK.

Top 5 brancher 10 år før førtidspension, målt på overrepræsentation 40-49 årige

(Kilde: AE-Rådet, august 2018)

Lokaltog, bus og taxi mv. 2,4
Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 2,2
Specialbutikker med fødevarer 2,2
Slagterier 2,1
Renovation og genbrug 2,1

Top 5 brancher 10 år før førtidspension, målt på overrepræsentation 50-59 årige

(Kilde: AE-Rådet, august 2018)

Slagterier 2,6
Lokaltog, bus og taxi mv. 2,2
Specialbutikker med fødevarer 2,1
Restauranter 2,1
Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 1,9

Først publiceret: lørdag 13. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:59