Ældre kan rejse med DSB og spare 75 procent i forhold til en normal standardbillet.

Tilbud til ældre: Kør billigt med DSB op til jul

For helt ned til 99 kroner kan seniorer rejse på tværs af hele landet fra 29. oktober. Tilbuddet gælder alle dage med såkaldt Orange-billet. Salget er startet.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Det bliver billigere for seniorer over 65 år at tage toget på tværs af landet op mod jul.

DSB sælger de såkaldte Orange-billetter med en særlig rabat til ældre over 65 år og unge under 26 år. Også førtidspensionister kan købe de billigere billetter.

Tilbuddet om at køre ekstra billigt gælder alle hverdage og i weekender fra 29. oktober og syv uger frem til 16. december, oplyser DSB. Og billetsalget er startet.

”I ugerne her op til jul ønsker vi at give et godt tilbud til netop de unge og de ældre, der ofte har bedre muligheder for at rejse på fleksible tidspunkter. Med det særlige tilbud er der basis for at tage en ekstra tur her op til jul,” siger underdirektør i DSB Kommerciel, Aske Wieth-Knudsen.

Som noget nyt er der stadig stor rabat helt op til fem timer før afgang, så der er mulighed for at tage en spontan billig tur.

75 procent billigere

Turen kan eksempelvis køres fra København til Aalborg for 112 kroner eller fra København til Aarhus eller Esbjerg for 99 kroner.

Der er tale om 75 procents rabat i forhold til en normal standardbillet.

Billetterne med den særlige rabat kan købes nu på dsb.dk eller i DSB app.

For at kunne købe disse billetter skal man, som med DSB’s Standard-billetter, kunne dokumentere sin alder, oplyser DSB.

Sådan får du rabat med DSB

Er du 65 år og derover kan du læse mere om rabat hos DSB og købe billetter her - KLIK

På siden kommer du videre til billetkøb med rabat ved at trykke på "Køb 65-billet".

Husk at køber du 65-billet og DSB Orange med rabat for ældre kræves der dokumentation for din alder under rejsen.

Først publiceret: fredag 19. oktober 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.