De fleste seniorer skal have fornyet kørekortet, når de fylder 70 år.

Kørekort: Sådan er reglerne, når du er over 70

Siden 1. juli 2017 er alle kørekort gyldige i 15 år fra de bliver udstedt eller fornyet. Det gælder uanset alder.

Senest opdateret: onsdag 2. oktober 2024

Når du nærmer dig 70 år, gælder det for de fleste, at kørekortet skal fornys.

Reglerne gælder for kørekort til bil, motorcykel, traktor og knallert. Det vil sige køretøjer i gruppe 1.

Hvornår skal kørekort fornys?

Det er udstedelsesdatoen – og ikke din fødselsdato – der afgør, hvornår dit kørekort skal fornys.

Hvis det er mere end tre år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge og bestå en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort

Kørekortet udstedt efter 19. januar 2013, skal fornys efter 15 år uanset alder.

Kørekort udstedt før 19. januar 2013 er normalt gyldigt, indtil du fylder 70 år og skal derefter fornys. Dog kan gyldighedsperioden være kortere afhængigt af dit helbed.

For de fleste seniorer gælder derfor, at kørekortet skal fornys første gang, når de bliver 70 år.

Når kørekortet bliver fornyet, vil det gælde i 15 år. Det vil sige til du er 85 år.

Uanset hvornår dit kørekort er udstedt, er det altid datoen på kortet, som du skal rette dig efter.

Læs også: Supersmart app: Spar penge menes du kører bil

Erhvervskort og kørekort til bus og lastbil

Der gælder særlige regler, hvis du har erhvervskort og kørekort til bus og lastbil. (Kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E)

Der bliver kørekortet fornyet efter disse regler.

Hvis du er fyldt:

  • 70 år, men ikke 71 år: Gælder fornyelsen fire år
  • 71 år, men ikke 72 år: Gælder fornyelsen tre år
  • 72 år, men ikke 80 år: Gælder fornyelsen to år
  • 80 år: Gælder fornyelsen et år

Skal du have fornyet erhvervskort og kørekort til bus og lastbil, skal du altid aflevere lægeattest.

Må jeg køre bil, hvis jeg er syg?

Hvis du er syg – for eksempel har diabetes eller anden sygdom – kan det påvirke din evne til at køre bil. Så kan gyldigheden for dit kørekort være kortere.

Du bør spørge din læge, om du må køre bil, hvis du føler dig syg eller træt. Lægen kan anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest eller en særlig indretning af din bil.

Lægen kan også udstede et “lægeligt kørselsforbud”, hvis du ikke kan køre bil forsvarligt på grund af dit helbred.

Medicin kan påvirke din kørsel. Du skal især passe på, hvis du tager sovemedicin, smertestillende eller beroligende medicin. Læs mere om medicin i trafikken her 

Hvornår skal jeg stoppe med at køre bil?

Måske kan du selv fornemme, at det er på tide at overveje med at stoppe med at køre bil. Det kan også være, at din familie er bekymrede og mener, at det er på tide, at du stopper.

Politiet eller din egen læge kan bede dig om at gå til en vejledende helbredsmæssig køretest. Du skal selv bestille en tid til testen hos en kørelærer. Læs mere om vejledende helbredsmæssig køretest 

Du bør overveje at stoppe med at køre bil hvis:

  • Du er syg og træt.
  • Du har problemer med koncentrationsevnen.
  • Du har problemer med hukommelsen og ikke kan huske kørselsanvisninger.
  • Du føler dig usikker, når du kører bil.
  • Du tager medicin, som påvirker din kørsel.
  • Lægen giver dig et lægeligt kørselsforbud.
  • Køretesten viser, at det ikke længere er forsvarligt at køre bil.
  • Andre ikke vil længere tør køre med dig.

Hvor bestiller jeg nyt kørekort?

Du kan bestille et nyt kørekort hos Borgerservice i din kommune. Huske dit gamle kørekort, et pasbillede og dit sygesikringsbevis.

Der er ikke krav om lægeattest, når du søger om fornyelse af almindeligt kørekort, med mindre dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager.

Læs mere om fornyelse af kørekort på borger.dk 

Læs mere på Færdselsstyrelses hjemmeside

Debat: Hvad mener du?

Når kørekortet er fornyet, gælder det i 15 år uanset alder. Men er det OK at en person på 70 år og derover kan køre bil så længe inden kørekortet skal fornyes igen? Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1929349440446658?__xts__[0]=68.ARDfh1-w8eS1DlvG0StIB7Vu3LUUqLEzA9pDKE2kWCBPvjZ1RKLBXjVHOGyTqyLfrlq8yP3m74VmvMkxPNOnpX13L1pDEEa8tvMTK8JciDosrrv_QuFzmRkMTDenvQKpnV4I7BoGbQpOJpM2l2AI1qLLMNMG7N0sVlRhimQWd7TztQ0uLeiuzbyR11lXOuGJvAkWUf3C3tB7jRQpYTrU8DTf1aiAVJXrJ63O1t98YL5btu4J1mor9orBJ6usN2TKhHnwus8hpQxNVUCwGJ3vfXEVtCoQGhn-MJ91kHnvxos_fbiHz_IvElf-700XjOn6EDsiYemDKcooR_QOX5TUy9ibpw&__tn__=-R

 

 

Først publiceret: søndag 11. november 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 2. oktober 2024 kl. 09:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , , , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.