Finanslov giver markant løft til folkepensionisterne

Der er udsigt til et solidt økonomisk boost for landets folkepensionister de kommende år.

Fremgangen kommer især til at gælde for de mange tusinde pensionister, der har et deltidsarbejde og indtægter fra en arbejdsmarkedspension.

Men også andre pensionister kan se frem til en pæn indtægtsstigning.

Det viser en gennemgang af eksempler, som Faglige Seniorer har udregnet på basis af den aftale om Finansloven, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag i sidste uge.

“Det er efter min vurdering et markant løft af folkepensionisterne”, lyder vurderingen fra Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der er fagbevægelsens ældreorganisation med over 230.000 medlemmer over 60 år.

Han peger på, at:

• Folkepensionister uden anden indtægt end folkepensionen nu bliver reguleret helt på linje med lønmodtagerne.
• Folkepensionister med en supplerende arbejdsindtægt får en betydelig indtægtsstigning og bliver ikke længere brandbeskattet.
• Folkepensionister med en supplerende arbejdsmarkedspension får langt mere ud ad deres egen pensionsopsparing.
• Tusindvis af folkepensionister får fremover del i ældrechecken. Og rigtigt mange vil opleve, at deres tillægsprocent i 2019 giver dem adgang til tillægsydelserne, eksempelvis varmehjælp eller boligydelse.

Faglige Seniorer har regnet på fire eksempler på, hvordan pensionister er stillet nu og efter Finanslovsaftalen. Beregningerne er foretaget på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige fra Finansministeriet.

Ole: Pensionist med deltidsarbejde

Første eksempel er med den enlig pensionist, Ole, der har et deltidsarbejde med en indtægt på 120.000 kroner og en arbejdsmarkedspension på 70.000 kroner ved siden af folkepensionen.

Her vil den samlede pensionsudbetaling stige med knap 24.000 kroner om året eller knap 2.000 kroner om måneden før skat.

Det skyldes de nye modregningsregler for arbejdsindtægt og bundfradraget ved udregning af pensionstillæg og ældrecheck.

De nye modregningsregler indebærer, at pensionisterne kan tjene op til 100.000 kroner før arbejdsindtægten indgår i beregningsgrundlaget for henholdsvis pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, som er grundlaget for beregning af ældrechecken.

Den finanslovsaftale, der nu er indgået, svarer nøjagtig til det som Faglige Seniorer igennem lang tid har foreslået: Nemlig at bundfradraget skulle stige fra 60.000 til 100.000 kroner om året.

”Det er en helt retfærdig ændring, fordi mange pensionister med arbejdsindtægt fra et deltidsarbejde i dag bliver modregnet hårdt i de supplerende tillæg til folkepensionens grundbeløb. Der har nærmest været tale om en brandbeskatning, men det har finanslovsaftalen heldigvis gjort op med”, siger Faglige Seniorers direktør, Palle Smed, i en kommentar til beregningerne.

”Dertil kommer, at det forhøjede pensionistfradrag uden tvivl vil få mange flere folkepensionister til at arbejde eller arbejde mere sideløbende med folkepensionen. Og det passer rigtigt fint med den fremtid, vi kigger ind i, hvor vi ikke går på pension fra den ene dag til den anden, men trapper langsomt ned over en årrække”.

Torben: Pensionist der vil arbejde mere

Et andet eksempel viser en pensionist, Torben, som påtager sig at arbejde mere. Mange begrænser i dag deres virke ved kun at tjene 60.000 kroner om året, fordi gevinsten ved at arbejde mere er forsvundet i form at skat og tårnhøj modregning i pensionisttillæggene.

Men hvis den samme pensionist beslutter sig for at tjene yderligere 40.000 kroner om året, vil han både få en større lønindtægt samt en samlet stigning i folkepensionsydelserne på 9.227 kroner. om året. Med andre ord en indtægtsstigning på næsten 50.000 kroner årligt.

Jytte: Pensionisten der kun har folkepension

For folkepensionister, der ikke har hverken arbejdsmarkedspension eller arbejdsindtægter, bliver stigningen begrænset til den almindelige regulering. De får i forvejen fuld folkepension – både grundbeløb og tillæg. Stigningen før skat bliver på 1.647 kroner om året.

”Vi glæder os over, at folkepensionisterne fremover får den samme regulering som lønmodtagerne, fordi satspuljereguleringen afskaffes. Det har længe været en principsag for Faglige Seniorer og selv om beløbet ikke er så stort her og nu, så bliver det til ganske mange penge over tid”, siger Palle Smed.

”Der har været talt meget om ”rige” pensionister i de seneste måneder. Det er en voldsom generalisering, som dækker over store forskelle. Vi skal huske på, at godt 300.000 pensionister kun har den rene folkepension at leve for. Derfor vil det også fremover være en mærkesag for Faglige Seniorer at løfte indtægterne for de dårligst stillede pensionister,” fremhæver Palle Smed.

I eksemplet herunder er eksemplet folkepensionisten, Jytte, der kun har den rene folkepension samt en ATP-opsparing at leve for.

Pia og Poul: Pensionist-ægtepar får mere til sig selv

Det sidste regneeksempel omfatter ægteparret, Pia og Poul. De får også glæde af de nye reguleringer og modregningsregler.

Her er valgt et eksempel, hvor begge ægtefæller har en arbejdsmarkedspension og en arbejdsindtægt ved siden af folkepensionen. De er begge folkepensionister.

Stigningen for ægteparret er på 16.545 kroner om året. Her er det især det udvidede grundlag for pensionstillæg, som spiller en rolle for ægteparret, som i dag er begrænset i forhold til folkepensionen på grund af arbejdsindtægter og pensionsindtægter.

”Hidtil har ægteparret på grund af modregning ikke fået meget ud af den pension, de selv har sparet op. Det bliver der rettet lidt op på med den nye aftale. Også her har vi endnu meget at gøre, ikke mindst i forhold til sambeskatningen, som mange pensionister føler er voldsom uretfærdig”, siger Palle Smed.

Først publiceret: mandag 3. december 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:10