Ung af sind? Så lever du længere
Undersøgelse viser, at personer der føler sig yngre end de er, lever længere.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
Føler du dig yngre, end du rent faktisk er?
Så er der større sandsynlighed for, at du lever længere.
Det viser en ny undersøgelse fra University College London, der bygger på informationer fra 6.500 personer.
Aktiv ABC
A Gør noget aktivt
Man kan holde sig aktiv på mange forskellige måder og niveauer – både fysisk, socialt, mentalt og spirituelt. Det handler om alt fra at løbe en tur til ro og nærvær.
B Gør noget sammen
Vær sammen med venner og familie, involvér dig i grupper, som du allerede er medlem af, meld dig ind i en ny klub eller deltag i lokale arrangementer. Det handler om at gøre noget med nogen.
C Gør noget meningsfuldt
Sæt dig selv et mål, stort som småt, engagér dig i en hobby eller en god sag, bliv frivillig eller lær noget nyt. Det handler om at gøre noget, der giver mening for dig.
Kilde: ABC - for mental sundhed
I undersøgelsen sammenlignede forskere deltagernes “selvopfattede alder” – hvor gammel de føler sig i forhold til deres faktiske alder – og deres senere dødelighed.
I undersøgelsen svarede 70 procent af de adspurgte, at de følte sig mindst tre år yngre end de var. 25 procent følte at de var så gamle, som de præcist var, mens 5 procent følte sig ældre.
Længere liv
Otte år senere så forskerne på gruppens dødelighed og fandt en større dødelighedsrisiko hos de mennesker, der følte sig ældre end deres alder.
Kun 75 procent af dem, der følte sig ældre end deres alder, levede stadig.
Det samme gjorde 82 procent, der følte deres alder præcist som de var.
Men hele 86 procent af dem, der følte sig yngre, levede stadig.
Altså en langt højere procentdel af dem, der føler sig yngre, får et længere liv.
”Hvis man føler sig yngre, end man rent faktisk er, afspejler det typisk større sundhed, fysiske evner og trivsel,” fremgår det ifølge magasinet Healthday.
Læs også i Seniorhåndbogen: Mad og motion
Hvor gammel føler du dig?
Tror du det gør nogen forskel?
Undersøgelsen viser, at personer, der føler sig yngre end de rent faktisk er, lever længere, end personer, der føler sig ældre. Men tror du, det gør nogen forskel? Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side – netop din holdning er velkommen. KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2001688799879388?__xts__[0]=68.ARDmwKMwfU43F0fIDC_F57vIlD9cnlN3UKK-OgC4MP70ZGQkjBAAweygNui0SnUaX-7HvWrD6vV4w7xdzPDDpY7sksK1UM0to0xoHEnih8eFJ94QZmun3RyXpHSpnICGp_6fe_V4dk_k8QJxmsnsRm30THpJkLOB2zClYS286P317RvveQ8lKIcPJsHsNHSXIngAPzOMkiJgi8rEsmUEJ7ObFNAo58UGGUPMUHhGXNlk5kpdzs8_6yF24ilUEbXVU3lFz4UkNCHh3-skq6GBtGhriaHdSpe_6mJGlT3Khp80MZpQVuEIgrN00Z2Hksl0IJruAoUCt7Dl6l167GQZtVAVdg&__tn__=-R
Først publiceret: torsdag 3. januar 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:19