Det er vigtigt, at du revurderer din boligsituation, mens det hele stadig går godt, og du og eventuelt ægtefællen er i topform.

Senior? Her er dine muligheder, hvis du vil flytte

Hvis du er ved at komme op i alderen og overvejer at flytte fra din nuværende bolig, kan du her få et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige boligmuligheder.

Senest opdateret: mandag 4. marts 2019

Du ved ikke, hvad der sker, når du bliver ældre – eller hvornår dit liv ændrer sig markant. Du kan fra den ene dag til den anden risikere at miste din ægtefælle, blive gangbesværet eller få andre udfordringer, som gør det svært eller trist at blive i den bolig, du hidtil har levet en stor del af dit liv i.

Og netop derfor er det vigtigt, at du revurderer din boligsituation, mens det hele stadig går godt, og du og eventuelt ægtefællen er i topform. For vil du som ældre trives bedst i dit hus, en ny lejlighed eller måske i et ældrekollektiv med andre fra dit område?

Der er fordele og ulemper ved alle valg.

Læs også: Kan renoveringen af dit hus betale sig

Her er en oversigt, du kan bruge i dine overvejelser

Flytte i kollektiv eller bofællesskab for ældre

Fordele:
Har du menneskeligt overskud og fungerer godt i sociale sammenhænge, kan et ejerbolig-ældrekollektiv eller ældrebofællesskab af en art være en god idé.
Samtidig kan det være fantastisk sjovt og berigende at bo sammen med andre på din alder – eller yngre familier med børn og familieliv, du kan deltage i.

Bo i by eller på landet

Fordele:
Mange ældre, der bor langt fra byen, vil gerne flytte ind til liv, leben og masser af tilbud til, hvad du kan fordrive tiden med.
Det kan være sundt med forandring og et nyt miljø.
Flyt tæt på det, du holder af. Om det så er et køkkenhavejordstykke, dine børnebørn, museer osv.
Ulemper:
Det kan være svært at få fat i en økonomisk overskuelig lejlighed i byen.
Der er mere larm i byen end ude på villavejen.
Der er ikke nødvendigvis det sammenhold i opgangen, som du er vant til fra villavejen.

Ulemper:
Vær opmærksom på, at når du flytter sammen med andre, skal man ofte give, før man får – og derfor skal du være forberedt på at engagere dig socialt.

Når du bor sammen med eller deler fællesområder med andre, skal du både kunne acceptere jeres forskellige tilgange til livet og sige fra uden at blive vred eller fornærmet, hvis nogen overtræder dine grænser.

OBS:
Mange bliver overraskede over, hvor intenst det kan være at bo sammen med andre, og må flytte igen.
Overvej, om for eksempel et vejfællesskab, hvor du aftaler et samarbejde eller dyrker en netværksrelation med naboer på samme eller i forskellige aldre, kan give dig samme sociale ramme og tryghed. Måske kan du passe børn, mens naboen slår dit græs?

Læs også: Hvad skal du (ikke) tage med, når du flytter til en mindre bolig

Flytte i lejlighed

Fordele:
En mindre bolig kan frigive tid, fordi du bruger mindre tid på rengøring, vedligeholdelse og havearbejde. Og så får du tid til andre ting, for eksempel at dyrke dine interesser, se venner eller kulturelle oplevelser.

Når du flytter fra et stort hus til en lille lejlighed, er du nødt til at rydde op i de mange sager, du har samlet livet igennem – og det kan være rart selv at rode rundt i sine egne sager. Du sparer dermed også dine børn for den enorme oprydningsopgave, når du er borte.

Flyt? Så overvej dette

  • Det skal være let at købe ind og komme på apoteket.
  • Læge – det skal være let at komme hen til lægen, selvom du er dårligt gående eller seende.
  • Offentlig transport, så det er let at komme ud og på besøg hos familie og venner.
  • Elevator – bor du højt oppe, kan trapper hurtigt blive en hæmsko for at komme nok ud.
  • 1 plan og ingen trapper i selve boligen er en god idé, hvis du bliver dårligt gående.
  • Plads til, at rollator/rullestol kan komme igennem døre, ud på badeværelset og i køkkenet.
  • Arbejdsborde, sørg for gode arbejdsstationer i køkkenet og i stuen, hvor du kan arbejde og lave mad og andre sysler og samtidig sidde ned, evt. i en kørestol.
  • Ingen dørtrin. Så kan rollator, rullestol og andet komme omkring.
  • Grønne omgivelser og mulighed for at komme ud. Det skal være let at komme ud og kigge op i den blå himmel.

Forær børn og børnebørn de ting, du ikke har plads til. Og sælg resten på nettet eller et loppemarked. Måske er der en skilling tilovers til en god oplevelse?
Økonomisk kan en mindre og billigere (for eksempel leje) bolig frigive midler til rejser, fritidsaktiviteter eller børnebørn.

Ulempe:
Følelsesmæssigt er det altid svært at sige farvel til sin livsbolig – og vemodigt eller deprimerende at rykke til den sidste bolig.

OBS:
Medtag den følelsesmæssige dimension i dine rationelle overvejelser. Mærk efter, når du tænker på din alder, din fysiske tilstand og dit hus: Kan du overskue alt dette, fungere godt og føle dig tryg om 10 år?

Sådan finder du en ældrevenlig lejlighed

Vil du købe en ejer- eller andelslejlighed, så kontakt en lokal ejendomsmægler – få eventuelt hjælp af børn, børnebørn eller venner. Er du interesseret i en lejebolig, kan du dels søge på lejeboligportaler på nettet, dels kontakte de store lejeboligselskaber.

Flytte i ældre- eller plejebolig

Fordele:
Kan den ældre ikke længere klare hverdagen eller passe på sig selv derhjemme, er en ældre- eller plejebolig en rigtig god idé, da der her er opsyn og trygge rammer.

Har den ældre demens og har svært ved at finde hjem eller huske, om komfuret eller vandhanen var tændt eller slukket, så er en beskyttet bolig langt mere tryg. Her er der opsyn,  og der bliver taget højde for dementes udfordringer og begrænsninger.

Få gratis råd om din bolig

Faglige Seniorer samarbejder med Videncentret Bolius, der er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål gøre danskerne klogere på deres bolig.

Videncentret Bolius sælger ikke produkter eller tjenester, men formidler gratis rådgivning og inspiration om alt fra vedligeholdelse af hus og have til energirenovering, økonomi og godt naboskab.

Foreningen Realdania ejer Videncentret Bolius, og hvert år får over en million brugere hjælp, råd og inspiration.

 

Mange ældre- og plejeboligfællesskaber er gode til at arrangere oplevelser for beboerne. Og selv om man er meget dement, kan man godt føle glæde ved at deltage i aktiviteter som fællessang, rytmik, tegning, musik, børn, madlavning med mere.

OBS:
Er du nærmeste pårørende til et menneske, som har brug for din hjælp, for eksempel fordi vedkommende er så dement, at vedkommende  ikke selv er klar over, hvor skidt det står til, så er det dit ansvar at tage beslutningen om, at han/hun skal flytte til en pleje- eller ældrebolig. Husk dog, at du skal beskikkes som værge af Statsforvaltningen for at kunne søge om optagelse på dine nærmestes vegne.

Pleje- eller ældreboliger er for de flestes vedkommende den sidste bolig inden hospital eller hospice. For at få lov at bo her skal den ældre være virkelig dårligt fungerende.
Sådan søger du pleje- og ældrebolig.

Kontakt selv kommunen, eller få familie, hospital eller andre til at kontakte til den – og bed om en visitation med henblik på at flytte i en pleje- eller ældrebolig. Alliér dig evt. med et familiemedlem, nabo eller ven, der kan være der, når kommunen kommer på besøg, hvis du er utryg.

Undersøgelse: Ældre vil blive boende i egen bolig

Det siger de 60-85 årige i undersøgelsen:
97 %, som bor i egen bolig, er meget tilfredse eller tilfredse med deres bolig.
78 % ønsker at blive boende i deres nuværende bolig så længe som muligt. Jo ældre man bliver, jo hellere vil man blive boende.
64 % oplever i dag, at det at passe haven og vedligeholde boligen er en barriere, som kan vanskeliggøre det at blive boende i egen bolig.
20 % ved ikke, hvor de skal gå hen for at få information om, hvordan de klarer ovenstående barrierer i hverdagen. De fleste spørger derfor venner/familie, håndværkere, kommunen eller interesseorganisationer.
6 % af de personer, som ved, at det kan blive vanskeligt at blive boende i egen bolig, har modtaget hjælp og vejledning – og kun 4 % af dem oplever, at de fik tilstrækkelig hjælp til at få løst problemerne i boligen.
15 % har konkrete planer for at forbedre boligen og/eller udenomsarealer. Personer over 75 år har i lavere grad planer for deres bolig.
26 % har haft eller overvejer at få havehjælp. 18 % overvejer at omlægge deres have.
58 % ønsker hjælp til de store opgaver, mens 14 % af respondenterne har brug for 100 % praktisk hjælp til at løse deres opgaver. 10 % er mest ude efter inspiration, og 22 % behøver ikke nogen form for assistance. Det er primært hos venner og familie og håndværkere, at folk vil søge hjælp.

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af TNS Gallup i august 2015 for Bolius Boligejernes Videncenter

 

 

 

 

Først publiceret: mandag 4. februar 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. marts 2019 kl. 10:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , , , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.