Røde Kors topchef misbruges i mail-svindel
Lige nu får danskere mail med opfordring fra Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl om at købe giftcards. Men det er svindel, advarer han på Facebook.
Senest opdateret: mandag 4. marts 2019
Lige nu får danskere mails, der tilsyneladende er fra generalsekretæren i Røde Kors Anders Ladekarl.
I mailen opfordres modtageren til at købe såkaldte “giftcards” – altså gavekort – og dermed tro, at man støtter en god sag.
Det kan jo på sigt skade os, fordi folk bliver i tvivl.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
Men lad være med at købe gavekortene, lyder opfordringen.
Det er nemlig svindlere, der er på spil. Og pengene havner i forbrydernes lommer.
På Facebook advarer Anders Ladekarl onsdag aften:
“ADVARSEL. Hvis du får en mail, underskrevet af mig, med anmodning om at købe giftcard med paypal, så er det SVINDEL. Mailen kommer fra en uk mailadresse (en mailadresse i Storbritanien, red.). Køb IKKE. Del gerne,” skriver Røde Kors generalsekretær på sin profil.
Kan skade Røde Kors
Anders Ladekarl oplyser til Faglige Seniorers nyhedsbrev, at Røde Kors tager den falske mail meget alvorlig.
“Røde Kors sender jo mange fundraisings-mails ud med mit navn, så mange har fået en anmodning om bidrag med mit navn.”
Så man skal som modtager af mail sikre sig, at mailen er fra dig og Røde Kors for man eventuel donerer?
“Ja, absolut – og det kan jo på sigt skade os, fordi folk bliver i tvivl,” siger generalsekretæren.
McDonald’s og SKAT også ramt
Røde Kors er ikke alene om at blive udsat for, at der bliver udsendt svindelmails i deres navn.
Store firmaer som Matas, McDonald’s og Nets er jævnligt udsat for, at deres navn eller såkaldte “brand” bliver misbrugt af kriminelle til at snyde email-modtagere for penge eller private oplysninger.
Det samme har SKAT og Udbetaling Danmark og andre myndigheder.
Læs også: Matas-fup: Lokker med gratis testprodukter til 2499 kroner
Sådan spotter du en fup-mail
Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:
• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?
• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?
• Er tilbuddet for godt til at være sandt?
• Er der kontaktoplysninger ud over linket?
• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?
Først publiceret: onsdag 13. februar 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. marts 2019 kl. 10:05
