Pas på: Falske mails om NemID
Har du fået en mail om, at din NemID er deaktivteret af sikkerhedsmæssige årsager, skal du slette mailen og ikke klikke på linket. Det er en fupmail.
Senest opdateret: mandag 4. marts 2019
“Der bliver i øjeblik udsendt falske mails om deaktivering af NemID. Disse mails er ikke fra NemID, og man bør ikke klikke på linket og afgive login-oplysninger. Del gerne opslaget”, sådan advarer Facebooksiden ”Sikker Digital”, som Digitaliseringsstyrelsen står bag.
https://www.facebook.com/Sikkerdigital/photos/a.290711555102729/361276438046240/?type=3&theater
Er du kommet til at klikke på linket eller give oplysninger, bør du spærre dit NemID. Du kan få hjælp hos NemID’s privatsupport på telefon 72 24 70 50.
Se her, hvordan du spærrer NemID
Sådan afslører du fup i denne mail
Mailen ser mere ægte ud end de fleste fupmails og er også bedre formuleret, men du bør altid være opmærksom på, at ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil spørge efter oplysninger om dine betalingskort, dit NemID eller andre log in informationer via e-mail eller sms.
Der var flere tegn på fup i denne mail:
1. NemID vil aldrig sende dig en mail med link til login.
2. Der er ingen andre kontaktoplysninger, hvor man kan komme i kontakt med afsenderen.
3. Mailen er dårligt formuleret med grammatiske fejl, men er bedre end de fleste fupmails.
Du kan læse mere om falske mails, og hvad du skal gøre her
Først publiceret: mandag 18. februar 2019
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. marts 2019 kl. 10:04