Arbejderbevægelsen gjorde for 100 år siden op med den ofte 60 timer lange arbejdsuge. Drømmen var at have tid til sig selv, sin familie og kultur for både krop og sjæl.

Ny udstilling: 100 år siden vi fik 8 timers arbejdsdag

Det er 100 år siden, at arbejderbevægelsen fik indført kravet om 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. Det markeres med ny udstilling på Arbejdermuseet.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Det var hårdt med arbejdsdage på 12 timer eller mere. Men for 100 år siden gjorde arbejderbevægelsen op med trællelivet med den ofte 60 timer lange arbejdsuge.

Efter næsten 30 års intens kamp, ført af håndværkere, fagforeninger og politikere, blev der sat underskrift på en overenskomst med 8-timers arbejdsdag, der trådte i kraft for alle fag minus landbrug og søfart 1. januar 1920.

Arbejdermuseet i København markerer 100-året for 8-timersdagen med en ny udstilling “Kampen om tiden”, der fortæller historien om de afgørende kampe, der førte til sejren i tiden frem mod 1919.

På 100 år har arbejdstiden udviklet sig meget lidt, og det er ikke sket noget siden 1990, hvor vi fik 37 timers ugen.

Udstillingen åbner søndag 5. maj.

Du og en partner kan komme gratis på Arbejdermuseet, hvis du er medlem af en fagforening. Se her, om du kan få gratis adgang.

Arbejdermuseet ligger i Rømersgade i København. Se åbningstider og billetpriser her.

Først publiceret: tirsdag 30. april 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.