98-årige Hans Erik har 70 års jubilæum i fagforeningen

Der er ikke mange, som kan prale af 70 år som medlem af en fagforening. Men det kan Hans Erik Ekstrøm. Han han se tilbage på et langt arbejdsliv. Som nattevægter under besættelsen stødte han ind i både tyskere og modstandsfolk på sin rute.

Det er som et kig ind i danmarkshistorien, når man møder Hans Erik Ekstrøm. Han er 98 år, har været medlem af fagforeningen i 70 år – og så har han været vægter det meste af sit arbejdsliv.

“Jeg havde dog et kort afbræk omkring 1947 – 1948, hvor jeg var hos Typografforbundet i Gutenberghus, men det varede kun et halvt år, og så var jeg tilbage igen,” siger Hans Erik Ekstrøm.

Den pensionerede vagt begyndte sin tid som vægter i 1943. Han var 22 år og havde været i hæren første gang, da han begyndte som nattevægter for De Forenede Vagtselskaber – i dag G4S.

“I første omgang skulle jeg gå i et villakvarter i Gentofte, men jeg syntes, at det var for kedeligt. Jeg bad derfor om at få en rute i København, og så endte det med, at jeg fik lov til at gå inde omkring Vesterbrogade, Tivoli og Axelborg,” siger Hans Erik Ekstrøm.

Smed fulde gæster ud af Tivoli

Den nye rute var langt mere interessant for den unge vægter, som blandt andet var med til at smide gæster ud af Tivoli, der havde fået lidt for meget indenbords.

Men tiden som nattevægter var ikke kun ren underholdning. For det var faktisk i årene under besættelsen, at Hans Erik Ekstrøm bevægede sig rundt som nattevægter i Gentofte og København.

“Når man cyklede rundt om natten, blev man tit standset af tyske politipatruljer. Dengang kørte vi rundt med en stav i lommen, og så troede de jo alt muligt, men når de fandt ud af, at man var vægter, fik man lov til at køre,” husker Hans Erik Ekstrøm.

Tyskere og modstandsfolk på ruten

Hans Erik Ekstrøm som ung vægter iført uniform. Billedet er enten taget lige før eller lige efter krigen. Foto: Privatfoto

På et tidspunkt var han også øjenvidne til en skudveksling på nær hold.

“Jeg var på rundering i et villakvarter, hvor to hold tyskere pludselig kom op at toppes. De trak deres håndvåben og begyndte at skyde. Jeg lå på en græsplæne ved en villa og trykkede mig helt flad. Jeg skulle ikke nyde noget af at stikke hovedet op,” siger han.

I den tid var der mange tomme villaer i Gentofte, husker Hans Erik Ekstrøm.

“På Høegsmindevej var der sådan en villa, hvor familien var flygtet. Jeg gik rundt om huset og opdagede en garage. Jeg trak i håndtaget og fik øje på en bunke mursten. Dem fjernede jeg én for én, og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med en gruppe personer, som pegede på mig med deres pistoler. Det viste sig at være frihedskæmpere.

Vagt på Aller

Efter krigen blev Hans Erik Ekstrøm kontrolvagt hos B&W på Christianshavn, og senere blev han vagt på Aller i Valby. Det blev hans sidste arbejdsplads, inden han gik på pension i 1985.

“På Aller var vi i alt otte vagter med to mand på hvert hold, der gik i treholdsskift. Det tog mellem en time og halvanden time at gå en runde. Vi havde ure med, som vi skulle trække op med nøgler, der hang bestemte steder i bygningen. Nøglerne lavede mærker i en papskive, og på den måde kunne man kontrollere, at vi havde gået runden,” siger Hans Erik Ekstrøm.

Når den ene gik en runde, sad den anden og holdte øje i porten. Imellem runderne drak de kaffe og spillede kort.

“Vi havde et godt kammeratskab på Aller, og vi stolede blindt på hinanden,” siger Hans Erik Ekstrøm.

Ansatte selv ny kollega

Hans Erik Ekstrøm og kollegerne på Aller bad ikke på noget som helst tidspunkt om en lønforhøjelse. Det var ikke nødvendigt, siger han.

“Det var sådan, at når folkene i trykkeriet fik en lønforhøjelse, så kom direktøren ned og fortalte, at nu fik vi også en lønforhøjelse.”

Han husker i det hele taget, at der var en høj grad af frihed og tillid. Fx dengang én af hans kollegaer døde af lungekræft.

“Her fik vi selv lov til at ansætte den nye vagt, for det var jo os, der skulle arbejde sammen med ham.”

Opfordring: Meld jer ind i en fagforening

Sådan ser arbejdsmarkedet ikke ud i dag, mener Hans Erik Ekstrøm. Tværtimod oplever han, at vilkårene for lønmodtagerne har forandret sig meget fra dengang til nu.

“Det virker, som om det er blevet hårdere, og at der ikke er nær samme grad af sammenhold som tidligere. Uanset hvilket fag man tilhører. Jeg kan kun opfordre vægtere og andre at melde sig ind i en god fagforening,” siger Hans Erik Ekstrøm og fortsætter:

“I mine 70 år har jeg ikke fortrudt mit medlemskab én eneste gang. Jeg har haft gode oplevelser og fået tilbud om relevante kurser, fx har jeg deltaget i et førstehjælpskursus. Det har været ualmindeligt godt.”

Hans Erik Ekstrøm i dag. Her sidder han med den cognac, som fagforeningen overrakte ham i forbindelse med hans 70-års jubilæum. Foto: Robert F. Andersen

Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. juni 2019 kl. 11:48