Oplev hvordan det var at være barn i gamle dage på Arbejdermuseet i København. Pressefoto/Arbejdermuseet

Sommersjov for børn på Arbejdermuseet

Hele sommerferien er der masser af aktiviteter for børn på Arbejdermuseet. Børn har gratis adgang. Se her, om du også kan få en gratis billet.

Senest opdateret: tirsdag 13. august 2019

Er du så heldig at have børnebørn eller oldebørn ved hånden i sommerferien, så tag dem med på Arbejdermuseet.

I hele sommerferien fra 1. juli til 11. august kan børn boltre sig som vaskeægte arbejderbørn på Arbejdermuseet, der er sprængfyldt med sommeraktiviteter for hele familien.

På Børnenes Arbejdermuseum kan ungerne ligesom børn i 1930’erne tage et job som bybud, gå til hånde i købmandsbutikken, arbejde som flaskesorterer på bryggeriet, prøve lykken som sekretær på fagforeningskontoret og meget mere.

De kan også gå opdagelse i skabe og skuffer i køkkenet i den lille arbejderlejlighed – hvordan lavede man mon mad dengang?

Malerjagt på farver

Børnene kan også gå på malerjagt. Maleren har nemlig efterladt sig et hemmeligt tegn og masser af farve- og malerspor rundt i museet. Børnene lærer om farvernes forunderlige verden, mens de besøger museets udstillinger og øver dig i at se som en rigtig maler.

I baggården kan børnene også prøve kræfter med et andet fag – nemlig vinduespudserfaget. Med sæbe, spand og skraber kan de forsøge sig med at pudse det store vindue spejlblankt. De lærer om om pletfri ruder og vinduespudserens teknikker- og så kan de læse røverhistorier om fortidens vinduespudser-vovepelse.

Læs mere om Arbejdermuseets sommersjov her.

Børn under 18 år har gratis adgang. Og medlemmer af en række fagforeninger har også gratis adgang – og sparer billetten på 90 kroner.

Gratis på Arbejdermuseet?

Medlemmer af en række fagforeninger har gratis adgang til museet. Her kan du se om det også gælder dig.

Du kan læse mere om Arbejdermuseet, arrangementer, udstillinger og se billetpriser på museets hjemmeside.

Arbejdermusset ligger i Rømersgade i København - tæt på Nørreport Station.

Først publiceret: fredag 28. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 09:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.