Ældre par fik ikke rengøring: Afføring og gamle pletter på gulvene
Et ældre par måttet døje med uhumske rengøringsforhold. Manden er dement, og kvinden er ude af stand til at varetage boligen. Gæst mener ikke, at der er gjort nok for at hjælpe.
Senest opdateret: tirsdag 13. august 2019
Gamle pletter på gulvtæppet i stuen, dyner og puder uden betræk og med plamager, klistrede gulve og afføring på gulvet i soveværelset. Sådan boede et gammelt par i den jyske by Horsens indtil for nyligt, skriver Horsens Folkeblad.
Der er madrester rundt om i hele boligen. Jeg er ikke læge, men det må da være sundhedsskadeligt at bo her.
Bent Riis, gæst i boligen gennem 40 år.
Observationen kommer fra Horsens-borgeren Bent Riis, der er kommet som gæst i parrets hus i 40 år.
“Situationen har været rædselsfuld i mindst tre år, men er selvfølgelig blevet værre og værre. Manden er dement. Nogle gange er han faldet, og blodet løber fra ansigtet, og kvinden er ikke i stand til at tage vare på dem. Der er madrester rundt om i hele boligen. Jeg er ikke læge, men det må da være sundhedsskadeligt at bo her,” siger Bent Riis til Horsens Folkeblad.
Ansatte gjorde ikke noget
På trods af at der de seneste år er kommet kommunalt ansatte i hjemmet hver dag for at give medicin, er der ikke gjort noget for rengøringen eller hjælpen. Den demente mand modtager heller ikke hjælp til personlig hygiejne.
Bent Riis har også selv talt med kommunalt ansatte om forholdene.
Men hos kommunen fortæller direktør for velfærd og sundhed Karen Holland, at kommunen gerne hjælper borgere som det ældre par.
Der er en selvbestemmelsesret, så det kræver, at borgerne siger ja til at modtage hjælpen
Karen Holland, direktør for velfærd og sundhed
“Der er ikke noget, vi hellere vil, end hjælpe mennesker i sådan en situation. Vi kan tilbyde praktisk hjælp, rengøring, hovedrengøring, personlig pleje. Hele pakken, men der er en selvbestemmelsesret, så det kræver, at borgerne siger ja til at modtage hjælpen,” siger Karin Holland til Horsens Folkeblad.
Kommunen kan foretage vurdering
Er man ude af stand til at træffe egne valg, som når man eksempelvis er svært dement, kan kommunen vurdere, om man bør have et værgemål.
Men ifølge Karin Holland kræver det grundigt papirarbejde og en lægelig vurdering. Herefter er det Familieretshuset, der træffer den endelige afgørelse vedrørende værgemålet.
Medarbejderne accepterer, at folk bor forskelligt, men motiverer samtidigt borgere til at sige ja til mere hjælp, hvis det ser ud til, at der er behov for det.
Efter Horsens Folkeblad har skrevet om sagen, er den demente mand kommet på plejehjem, og kvinden har takket ja til at få en hjælpende hånd med rengøring i huset, fortæller Bent Riis.
Skal kommunen have flere beføjelser til at gribe ind?
Hvad mener du?
Har Horsens kommune svigtet sit ansvar eller bare overholdt reglerne om den ældres selvbestemmelsesret? Hvad mener du?
Skal kommunen have flere beføjelser til at gribe ind, hvis ældre mistrives i egen bolig? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2325933227454942?__xts__[0]=68.ARABkfhmSVC_1BI4LwSDphGwwCYRz_2niHzFYukhAmY9CabsZXl-hcg4JxU6ZLI6-acQNZNkdLXGH2JGvdgaHk3Nuz7v8beFZ1aGSKuxbLsEHW0VgFCQwTgQAwWtCGb1ibmxqhQL8r2rZvsDhM0ftMCvtS_ISYa7Zr50wsUauXep4O-aCYAplDzSpy1cuwC9CvRWE9LnS4RZ_kDE410h6cz1dQp_OR3HZ-YO21k2deAnJwwHXspjUSvkwLzwbFUk7wunSgu114AbWVL2WpOiHOcDlVl4npQthtNm9x4bgeKEkZolgf6vFpDpPJSq96AetWF3iLhgHA8zAEItoI5WVPNy6Q&__tn__=-R
Først publiceret: tirsdag 30. juli 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 09:52