Med en grundig forberedelse kan I mildne de økonomiske problemer, hvis den ene falder bort.

Stor guide: Undgå økonomiske problemer, hvis du mister din ægtefælle

Det kan blive svært økonomisk for den, der er tilbage, når man mister sin ægtefælle eller samlever. Men I kan undgå store problemer, hvis I gør noget i god tid.

Senest opdateret: onsdag 28. august 2019

Selv om det er ubehageligt at tænke på, vil du eller din partner opleve, at den anden falder bort.

Oven i sorgen kan det også give økonomiske problemer for dig, der er tilbage. Men med en grundig forberedelse kan I mildne de økonomiske problemer og lette overgangen til en – måske midlertidig – single-tilværelse.

Ganske vist kan det synes voldsomt lige pludselig at miste en væsentlig del af husstandens indkomst, men med lidt planlægning er der i mange tilfælde gode muligheder for en fornuftig økonomi.

Typisk vil det kræve, at I begge har sikret hinanden økonomisk i tilfælde af dødsfald og ellers har en fornuftig økonomi.

Det hænger sammen med flere forhold:

  • Privat pension: Mulighed for at overtage afdøde samlevers pensionsudbetalinger.
  • Offentlig pension: Mulighed for fuldt pensionstillæg, hvilket kan fordoble den samlede folkepension.
  • ATP: Udbetaling af mindre engangsbeløb.
  • Boligydelse: Ydelsen ydes til både lejere og ejere. I begge tilfælde er ydelsen markant højere for alenboende end for par.
  • Livsforsikring: Udbetaling af engangssum fra samlevers livsforsikring.
  • Arv: Mulighed for at sidde i uskiftet bo eller arve fra samlever.
  • Gæld: Mulighed for omlægning af lånene i boligen og/eller refinansiering af den samlede gæld.

Lav et budget – også for fremtiden

Er du usikker på din økonomiske situation, hvis din partner eller ægtefælle går bort, giver det et godt overblik at få udarbejdet et budget, der både dækker den aktuelle økonomi og økonomien i tilfælde af den ene parts bortgang.

Betaler du alle dine regninger gennem betalingsservice (BS), kan du samle årets månedlige BS-oversigter sammen og derefter skrive dine udgifter ned måned for måned. Hvis du har et regneark på din pc, gør det arbejdet betydelig lettere.

Du kan også oprette et online-budget på Penge- og Pensionspanelet eller undersøge, hvilke muligheder din bank tilbyder.

Se hvordan du gør og opret online-budget her.

Hvis I ikke selv har et overblik over jeres økonomi, kan banken eller pensionsselskabet muligvis hjælpe med at udarbejde et budget over de to scenarier. Ellers kan I henvende jer til en privatøkonomisk rådgiver.

Seniorhåndbogen: Læs mere om økonomi ved dødfald

Bør vi have separate bankkonti?

Mange samlevende par har en række fælles bankkonti, som er praktiske i den daglige økonomi. Men hvis din samlever dør, bliver både den afdødes personlige konti og jeres fælles konti automatisk spærret af banken.

Det betyder, at betalinger via Betalingsservice bliver stoppet, og du som efterladt ikke længere har adgang til at hæve på de fælles konti.

Hvis din pension, løn eller anden indkomst automatisk bliver overfør til jeres fælleskonti, kan du derfor ikke længere råde over dine egne midler og får dermed problemer med at betale de faste regninger.

Spærringen bliver først ophævet, når skifteretten har truffet afgørelse om, hvem der kan råde over afdødes konti, hvilket kan vare 3–4 uger. Hvis arvinger gør indsigelse over for skifteretten, kan der gå op til tre måneder, inden boet udleveres til en bobestyrer.

Løsningen er at få jeres egne personlige bankkonti – herunder egne NemKonti – hvor løn, pension og andre indtægter bliver overført til.

Tal evt. med banken om en trækningsret/kassekredit på jeres egne NemKonti for at sikre, at der er tilstrækkeligt med midler til at betale de faste regninger i det tilfælde, at din ægtefælle eller samlever går bort.

Sørg også for at, at I bliver registeret i banken som samlevende eller gifte, da nogle banker automatisk sletter alle betalingsaftaler på afdødes konti og evt. fælleskonti.

En krydsende livsforsikring kan sikre dig

Ønsker I at sikre hinanden økonomisk i tilfælde af den ene parts bortgang, er en krydsende livsforsikring en god idé.

Forsikringen fungerer på den måde, at du tegner en livsforsikring med din samlever som begunstiget og din samlever tegner en tilsvarende forsikring med dig som begunstiget. Dør den ene, vil den længstlevende part få forsikringssummen udbetalt uden om dødsboet og uden at skulle betale afgift af den.

Den såkaldte krydslivsforsikring indebærer derfor, at hverken tvangsarvinger eller afdødes kreditorer kan gøre krav på forsikringssummen.

I kan også forsikre jer mod hinandens død ved i fællesskab at tegne en forsikring, men denne metode kan ikke anbefales, da den efterlevende part kommer til at betale halv boafgift.

Husk at begunstige hinanden hos pensionsselskabet

Ønsker I at sikre en pose penge eller en regelmæssig ydelse fra pensionsselskabet til den efterlevende part i et samliv eller et ægteskab, er det værd at overveje en såkaldt begunstigelse af hinanden.

Når I indsætter en begunstiget i pensionsordningen, bestemmer I selv, hvem der skal have jeres forsikrings- eller pensionsydelser udbetalt i tilfælde af død.

Ved en begunstigelse er fordelen, at pengene ikke bruges til at betale afdødes evt. gæld, men tilfalder den begunstigede direkte. Desuden vil den begunstigede få pengene hurtigere udbetalt, end hvis pengene skal udbetales til et dødsbo.

I mange pensionsordninger er den nærmeste pårørende automatisk indsat som begunstiget, men du kan altid ændre dette automatiske valg. Når nærmeste pårørende er valgt som begunstiget, indebærer det, at pensionen udbetales i denne rækkefølge:

  1. Ægtefælle eller registreret partner.
  2. Børn og børnebørn.
  3. Arvinger i henhold til testamentet.
  4. Arvinger i henhold til lovens regler.

Hvis pensionsselskabet opererer med automatisk begunstigelse, og I hverken er gift eller har indgået registeret partnerskab, vil ingen af jer være begunstiget i tilfælde af partnerens død.

Men hvis I har boet sammen i de sidste to år forud for dødsfaldet, vil den efterlevende part automatisk bliver betragtet som nærmeste pårørende. Det samme gælder, hvis I har børn sammen.

Gift eller samlevende har betydning for arv

Når den ene part i samlivet falder bort, spiller parternes ægteskabelige status en afgørende rolle i forbindelse med arv.

Hvis I hverken er gift eller har indgået registreret partnerskab, og der ikke er oprettet et testamente, er du som længstlevende ikke arveberettiget. I kan dog oprette et såkaldt samlevertestamente, hvor I testamenterer jeres samlede værdier og formue til hinanden.  Men I kan hver især kun råde over den del af arven, som ikke er tvangsarv.

Vær dog opmærksom på, at samlevere skal betale en boafgift af samme størrelse som søskende, nevøer og niecer, hvis parret har boet sammen i mindre end to år. Boafgiften udgør 36,25 procent. Har I boet sammen i mere end to år, udgør boafgiften kun 15 procent.

Overvej et testamente

Både for gifte og for samlevende er det værd at overveje et testamente, der kan øge den økonomiske tryghed for den længstlevende part i forholdet. Her er det en god idé at starte med et overblik over din formue og gæld, dine familieforhold og hvem, du ønsker skal arve.

Medlemmer af Faglige Seniorer kan oprette gratis testamente – læs mere her

For borgere med en kompleks økonomi, en større formue og komplekse familieforhold, er det oplagt at søge hjælp hos en advokat til udfærdigelse af et testamente. Du kan finde en advokat hos Danske Familieadvokater eller Advokatnøglen.

Markant løft i sociale ydelser for enlige

Hvis du er pensionist og mister din ægtefælle/samlever, kan du i de fleste tilfælde se frem til et markant løft i de sociale ydelser. Det drejer sig eksempelvis om to væsentlige ydelser til folkepensionister:

Pensionstillæg: Overstiger husstandsindkomsten 381.700 kroner ekskl. folkepension, vil der ikke blive udbetalt pensionstillæg på grund af for høj husstandsindkomst. Men hvis ikke-pensionisten i forholdet afgår ved døden, vil der være gode muligheder for den efterlevende pensionist for at modtage det fulde pensionstillæg på 78.612 kroner årligt.

Boligydelse: Bor husstanden i en lejebolig, vil parret – hvor kun den ene part er pensionist – sandsynligvis ikke modtage noget nævneværdigt beløb i boligydelse. Men hvis lønmodtageren i husstanden går bort, har den efterlevende pensionist mulighed for at modtage den maksimale boligydelse, der udgør 3.873 kroner skattefrit om måneden.

Boligydelse i ejerbolig: Boligydelse tildelt pensionister i ejerbolig er tilbagebetalingspligtig, men kan under det rette omstændigheder udgøre et væsentlig højere beløb end indefrysning af ejendomsskatterne. Hvis den ene part i husstanden er i job, vil muligheden for boligydelse i langt de fleste situationer, ikke være til stede, mens mulighederne er væsentlig højere, hvis der kun bor en enlig pensionist i boligen.

Seniorhåndbogen: Læs mere om økonomi som folkepensionist

Hjem til den tredje alder med Faglige Seniorer

  • Faglige Seniorer samarbejder med ”Hjem til den tredje alder”, der er en kampagne skabt af Foreningen Realdania og Videncentret Bolius.
  • Formålet med kampagnen er at sætte fokus på de behov, vi har til boligen – og sætte fokus på, hvordan selvsamme behov kan ændre sig med tiden.
  • I samarbejdet med ”Hjem til den tredje alder” bringer Faglige Seniorer artikler med tips, råd og inspiration om boliger for mennesker i den tredje alder.
  • Du kan læse mere om kampagnen på hjemmesiden www.tredjealder.dk, hvor du også kan stille spørgsmål til en fagekspert.
  • Kampagnen har også sin egen side på Facebook, hvor du kan dele dine erfaringer.

 

Først publiceret: fredag 23. august 2019
Artiklen er sidst opdateret onsdag 28. august 2019 kl. 13:52

Emner: