Har du fået en besked på mail om, at du kan få tilbagebetalt penge fra YouSee skal du ikke glæde dig for tidligt.

Nej, du har ikke 957 kroner til gode

Har du også modtaget en mail om, at du har penge til gode hos YouSee? Desværre: Det er fup

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Netop nu modtager mange danskere en glad besked om, at de har 957 kroner til gode hos ”youSee Danmark A/S”.

Pengene vil blive tilbagebetalt, hvis der klikkes på et link, hvor modtageren af pengene skal opgive bankkonto-nummer.

Desværre.

Det er et fupnummer, der har til formål at luske personlige oplysninger ud af modtageren.

Mailen ligner til forveksling en mail fra YouSee, men den har intet med teleselskabet at gøre.

Klik derfor ikke på mailen. Og videregiv ikke dine personlige oplysninger, lyder opfordringen.

Har du modtaget denne mail, så slet den.

4 der sikrer dig mod svindel

  1. Du skal altid forholde dig kritisk til e-mails, sms’er og beskeder, som spørger efter personlige oplysninger.
  2. Giv aldrig følsomme oplysninger i en e-mail, sms eller på sociale medier.
  3. Undgå at klikke på links i e-mails eller sms’er, som du ikke har tillid til. Hvis du er i tvivl om ægtheden af en e-mail eller sms, så kontakt afsenderen.
  4. Brug ikke ”besvar”-funktionen eller telefonnummeret i den e-mail/sms du har modtaget, for så ryger du stadig til svindlernes hjemmeside. Find i stedet for selv e-mail-adressen eller telefonnummeret.

(Fra YouSee)

Først publiceret: tirsdag 27. august 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.