Minister: Vi skal bruge flere penge på pleje af ældre
Udmelding fra social- og indenrigsminister Astrid Krag før forhandlinger om kommuners økonomi: Flere penge til ældrepleje
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Når der bliver flere ældre, skal der også afsættes flere penge til pleje og omsorg.
Det fastslår social- og indenrigsminister Astrid Krag i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi.
Det økonomiske råderum skal bruges på velfærd frem for skattelettelser.
Astrid Krag, social- og indenrigsminister
“Når der kommer flere ældre og flere børn, så skal det dækkes ind rent økonomisk. For hvis ikke vi gør det, er det jo det samme som at sige til kommunerne, at de skal starte med at skære ned, siger Astrid Krag i følge Sjællandske Medier.
Regeringens forståelsespapir: Det står der om ældre
Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er enige om det, der betegnes som en "politisk forståelse". I aftalen "Retfærdig retning for Danmark" fremgår blandt andet:
Værdigheden i ældreplejen skal øges. Ældre skal have mest mulig selvbestemmelse og værdighed og der igangsættes derfor et arbejde, der skal reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre.
Der skal uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale. Arbejdsforholdene skal forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Samtidig skal det sikres, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
En ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
En fleksibel tilbagetrækning kan give seniorer bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet på nedsat tid, efter de har nået efterløns- og pensionsalderen. Den tidligere regering nedsatte en seniortænketank, som skal afslutte arbejdet i efteråret 2019. En ny regering vil blandt andet inspireret af seniortænketankens forslag præsentere forslag om, hvordan endnu flere ældre kan blive på arbejdsmarkedet. Det gælder både 60-64-årige, men særligt 65+årige, hvor relativt få deltager på arbejdsmarkedet. En ny regering vil derudover gennemføre aftalen om seniorpension.
Du kan hente hele aftalen, der er på 18 sider, som pdf-fil her.
Kommunernes Landsforening har forud for forhandlingerne givet udtryk for ønsket om et løft for servicerammen, så kommunerne kan bruge flere penge på ældre, borgere med et handicap, dagtilbud, sundhed og skoler.
Regeringen har også i det såkaldte “forståelsespapir” – der er indgået med støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale – erklæret, at et regeringen ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
LÆS OGSÅ: Stine så sin demente far med afføring i hele hovedet: Nu kan det være nok
Ingen løfter
I følge Sjællandske Medier vil Astrid Krag ikke give nogle løfter direkte løfter. Men hun fastslår, at hun vil sikre, at “demografien dækkes ind”.
“Vores tilgang er, at det økonomiske råderum skal bruges på velfærd frem for skattelettelser, som optog den tidligere regering. Så er jeg også optaget af at sikre, at de ældre får så meget selvbestemmelse som overhovedet muligt over den hjemmehjælp, de får. Frit valg skal handle om andet og mere end om at kunne vælge mellem privat eller offentlig hjemmehjælp,” siger Astrid Krag til mediet.
Frem mod 2025 forventes der at blive 75.000 flere over 80 år. Det betyder også flere ældre med en kronisk sygdom som KOL eller diabetes type-2. Det medfører et større pres på de kommunale pleje- og sundhedsopgaver.
Hvad mener du? Skal der bruges flere penge på ældre?
Vær med i debatten
Mener du, at der skal afsættes flere penge til omsorg og pleje af ældre i kommunerne? Og hvor mener du, at der er allermest behov for at bruge penge? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2386702198044711?__xts__[0]=68.ARD1xc1abT4Lu8oIVnhscF-fbSHJ_4cg0aBWphXSi1oqI2IK8AUAN2HnN-gXaIVti9si8EC_ExEHRe8A3nx7Yo5iLXKoJ6gVqxMp4dmvKKjAOi-YUVjaUfkBJy_lNldNXNT-60B9N4jv0tV37jpuSK1ONgpAINjO_NKdUFeLLvyzd90jDztYHBwBaTB-yHKhPD9vNoBNhjFHfLG1VWg_8Ub5a4jVqtYlc9uSUJ2vUwVZ2EbMVxPB6K65kBmZ7smj6gAfyMgmij1WVi8NhIQ0JH3I49VoQEqLpXUe-ySHoI-YysIPglBktty6PfXngWMw-2aD48NEy30KR9kyYRgFBIUnlg&__tn__=-R
Først publiceret: tirsdag 3. september 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:28