Et stigende antal ældre over 65 år bliver vaccineret mod influenza.

Vaccine mangler: Må vente med gratis stik mod influenza

Udsatte grupper som ældre over 65 år må vente med at blive vaccineret mod influenza til 1. november. Årsagen er blandt andet, at producenter har svært ved at levere vaccine.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Den gratis vaccination mod influenza, som blandt andet tilbydes førtidspensionister og ældre over 65 år, er i år blevet udskudt en måned.

Normalt er det muligt at blive vaccineret fra 1. oktober. Men startdatoen er nu blevet skudt til 1. november.

Årsagen er, at producenterne i år ikke har kunnet nå at levere influenza-vaccinen til tiden.

Tidlig vaccination forringer beskyttelse

Desuden er det nu vurderingen, at vaccination fra 1. oktober er for tidligt i forhold til, at influenzaen traditionelt først rammer Danmark fra slutningen af december til marts.

Gratis vaccination mod influenza

Tilbuddet om gratis influenza-vaccination gælder fra 1. november til 15. januar hvis du:
• har en kronisk sygdom som for eksempel diabetes eller KOL
• er over 65 år
• er førtidspensionist
• har en immundefekt
• er svært overvægtig

Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

De mest almindelige bivirkninger af vaccinationen er, at man bliver lidt øm, hvor man bliver stukket, at man får feber eller bliver lidt utilpas.

Bivirkningerne går som regel over efter 1-2 dage.

”De sene influenzasæsoner betyder, at hvis vaccinationen gives tidligt, vil beskyttelsen være ringere sidst i influenzasæsonen. Allerede seks måneder efter vaccination er antistofniveauet faldet til cirka halvdelen af højest nåede antistofniveau, oplyser Statens Serum Institut.

Virkningen af vaccinen falder samtidig hurtigere hos ældre end hos unge.

Vaccinationen virker to-tre uger efter stikket, og beskyttelsen mod influenza varer 6-12 måneder.

Ældre over 65 år og førtidspensionister kan blive vaccineret gratis hos egen læge, på apoteket eller ved lokale vaccinations-arrangementer. Hold øje med de lokale medier.

Prisen for at blive influenza-vaccineret for dem, der ikke er omfattet af det gratis tilbud, er typisk mellem 150 – 250 kroner.

Læs også: Ny rekord: Næsten 600.000 danskere over 65 år blev vaccineret mod influenza

Plus65 er særligt udsatte

Influenza er en virusinfektion, der rammer luftvejene.

Alle mennesker kan få influenza, men særligt ældre over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme er i højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Vaccination nedsætter ikke kun risikoen for at blive smittet med influenza. Det nedsætter også risikoen for indlæggelse og død som følge af influenza, hvis man alligevel skulle blive ramt af influenza, selv om man er vaccineret.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Vaccination: Ja eller nej

Fra 1. november kan alle førtidspensionister og seniorer over 65 år blive vaccineret gratis mod influenza. tager du mod tilbuddet og bliver vaccineret? Ja eller nej. Og hvad er din begrundelse?

Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

GRATIS INFLUENZA-VACCINATION UDSAT EN MÅNEDNormalt er det fra 1. oktober, men i år er tilbuddet om gratis…

Slået op af Faglige SeniorerFredag den 27. september 2019

Først publiceret: fredag 27. september 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.